Tante Caspara skrifar Aagot og Valborgu 1912

1912 – Tante Caspara til Aagotar og Valborgar

Solgaard 22/11 -12

Mine to kjære veninder!

Nu nærmer det med sterke skridt ti den store glade julefest – og i haap om at jeg nu kommer tidsnok til Juleaften vil jeg forsöke at naa frem med mine smaa ubetydelige juleklap.  Gid det var mig selv jeg kunde rulle ind i en Konvolut, for at hjemsöke mine kjæreste kjære derborte – men desverre – 

Jeg hörte dere havde faaet komoder, og derfor kom jeg paa at sende dere lidt til at pynte inden i dem – disse bruger vi til at binde om hver ting – for at det skal se penere og liksom ordentligere ut, skjönt jeg betvivler ikke at ikke mine kjære veninder har det ordentlig i sine skuffer, det er jeg aldeles sikker paa – men forsmaa det nu endelig ikke.  For at ikke begge skulde ha like farver, har jeg gjort lidt forskjel – dere faar derfor blinde om de –  

Hvad skal jeg sa finde paa til vor kære lille Olga – skal hun altid bli tilsidesat stakkel – nei!  Havde jeg bare havdt en av dere hos mig nu, havde dere nok sagt mig en af hendes önsker.  Faar lægge mit hode i blöd, og sende en liten ting til hende i mamas brev, for jeg haaper jeg naar med julebrevet til hende ogsaa.

Nu maa dere skrive og forelle mig alt det I faar til jul, saa maa dere hilse mor, far og forresten hele hos jer – fra Eders altid – tante Caspara