Tante Olga skrifar Aagot 1921

1921 – Tante Olga

Stavanger 2.febrúar ´21

Kjære Aagot!

Nei nu har jeg saa længe ventet at Du skulde  trine ind og hilse paa os, uden at Du viser Dig, at nu maa jeg da tage til at skrive lidt til Dig.  Ikke har vi takket for de nydelige blonder til jul og ikke har jeg takket for hilsenen til min födsels, bara fordi jeg trodde hver dag at Du skulde komme!  Hvor blir Du af?  Tænker Du helt at slaa Dig til i Haugesund kanske?  Du maa nu have saa mange tak for baade julegave og födselsdagshilsen, jeg har rettelig modtaget begge dele i sin tid. 

Hvad tænker Du nu egentlig paa?  Jeg synes det var saa gjildt da jeg i höst traf onkel Hans, som fortalte at de glædet sig alle til að Du skulde komme til dem over nytaar.  Det synes jeg ogsaa var saa gjilt, for de er jo unge folk og kommer sammen med unge, saa der faar Du det jo ganske anderledes livlig end hos os to gamle tanter.  Vi er gamle og stilfærdige og for en ungdom vil her nok bli kjedelig i længden.  Og tante Elisa er jo saa skröbelig, taaler ingen ting over det daglige, saa det er vist bedst, at vi gamle holder os for os selv, men det skal bli svært gjilt at have Dig gaaende her og kigge indom til os og ligeledes at Du slaar Dig til so her, naar Du har en anledning .  

Vi ser ikke meget til de 2 andre niecer.  De er saa optaget hver paa sin kant hele dagen og saa hender det nok desværre at en af dem kommer en aften, hvor vi netop ikke er hjemme, og det gaar ikke ofte paa.  Tænker Du noget paa at reise hjem til Island?  Hvordan er det?  Har mama ikke piger nu?  

Jeg havde et brev fra Valborg her over nytaar, hun havde det godt og var fornöiet med sin post, önsket bare at gagen var lidt bedre, og det er jo rimelig.  Det er jo kjedelig at hun maa have hjælp hjemmefra.  Hun synes, som rimelig er, at naar pappa har kostet paa hende saa meget, saa vilde hun nu gjerne klare sig selv, og forhaabentlig maa det snart bli bedre for hende, hvis firmaet er fornöiet med hende, saa maa de vel gi hende saa meget at hun kan leve deraf.

Ja ja, dette skulde nu bare være et livstegn idag, saa Du ser at jeg har modtaget Din gave og hilsen og saa haaber jeg at vi nu snart ser Dig her. 

Hörer Du nogt hjemmefra eller ved Du om nogen leilighed vi kan skrive med?  Lev vel da og vær kjærlig hilset fra tante Elisa og velkommen snart – til Din hengivne tante Olga.

Bréf Anne Margrete Öveland til Aagotar 1952 og 1953

1952 – Anna Margrete

Solstrand 12/12-52

Kjære Ågot!

Du skulle hatt helsing fra meg for lenge siden.  Og nå vet jeg ikke om dette når deg til jul heller. Hjertelig takk for det koselige brevet jeg fikk fra deg i vår en gang!  Det var gildt å lese om hvordan du hadde det i ditt koselig hjem, og du må tro jeg fikk lyst å kikke innom til dere.  Har du nå fått veggteppet ferdig?  Det hörtes så vakkert ut. Men at du greier den kalde dusjen om morgenen, det skjönner jeg ikke.  Du har ikke noe gikt da.  Det har jeg, og jeg bruker bare varmt vann.  Men nå vil vel din mann si at det er det jeg får gikt av?  Man kan vel skjemme sig bort med formye varme også.  Men jeg er ikke verre enn jeg har tenkt meg til bytta på ski når snöen kommer.  Vi har hatt en aldeles nydelig november, så stille og klart.  Her over -10, men det gjorde ikke noe siden her var så stille.  Og så de solnedgangene, ja, det var ikke annet å gjöre enn å sette sig ned og bare se og nyte.  Vi ser solen gå ned i havet 7 uker midtvinters her fra stuevinduet.  Nå har vi hatt et filleveir, som vi kan ha det i desember.  Her er stille, rådt, mye regn og litt skodde.  Igår var det ikke skikkelig lyst hele dagen men nå ser det ut for det skal bli betre.  Og det kan komme vel med for hvor du ser så har folk hengende klær ute, og nå er det snart jul. 

Begynner du med julesjauen så tidlig?  Jeg vil alltid være tidlig ute, så det ikke skal bli så travelt de siste dagen, men Borghild liker det ikke riktig.  Borghild har det alltid med slik grundig vask og pussing av ovner. Det synes jeg blir litt mye vinters dag, men jeg tror de fleste sykesöstre av hennes tidsalder er slik.  Vi har bakt Fattigmannsbakkel, Hjortetakk, Gode Råd, Serinakaker og papperkaker, som er de tradisjonelle fra vi var små.  Har dere de samme julekakene, tro?  Det var ingen sak å bake kaker i år, for tenk jeg hadde en stor pose sukker å ta av, og mere kunne jeg bare gå på butikken efter.  Det var rent utrolig vi skulle få oppleve dette igjen.  Tenk alle disse årene vi har gått her å sagt: neste år har vi sukkeret fri.  Og nå er det så.  Jeg skal til Stavanger for å ordne håret mitt mandag og tirsdag.  Og så venter vi en som skal sy en julekjole også til meg den uken, så det er godt alt som er unnagjort i huset. Marta kommer hjem lille juleaften.  Vi liker godt hun ikke kommer för alt er ferdig hjemme.  Marta er litt bedre i ryggen sin nå.  Hun fikk sydd et korsett, stivt som en pinne, og det har hjelpt henne noe.

Det var så gildt å höre om alle barna og barnebarna dine.  Det er rimelig det blir mye strikking når dere har så mange. Hvor jeg beundrer din mann som også bruker sine fristunder så godt.  Er dette noe vanlig eller uvanlig for de islandske menn?  Jeg tror ikke vi har mange her som tar i et handarbeide om konen har det aldri så travelt med slike ting. 

Og så har Björg Völstad fått komme til Island, og har fått hilse på to av barna deres.  Ja, der var ikke nok lovord å finne, og iser over datteren din.  Var det Sigrun hun het, tro?  Björg er så flink å fortelle. Og en gang i sommer jeg var i Bjoa, fikk jeg höre om hele turen. Jeg fikk sånn lyst å reise jeg også, om det er heise for meg på sjöen ofte.  Men da skulle jeg nok tatt turen om deg.  Skal det ikke snart bli råd å komme landeveien fra dere til Reykjavik?  Jeg venter til den tid.

Kanskje har du fått brev fra Magda.  Vi sier alltid her det er Magda som kan skrive brever, så vi gleder oss alltid til dem.  Og nå har de været enda gildere enn för, for vi får höre Tor er bedre. Han kan arbeide litt også, og er stött på farten.  Öyet og odet er nok vondt fremdeles, men ikke så ofte som för.  Jeg tror Tor skal greie å få beholde synet om ikke dr. sier så meget.  Kunne han nå bare slippe å ha denne verken, og selv få tro på det skal gå godt.  Det blir i hvert fall en bedre jul for dem alle enn det var i fjor, jeg var der inne noen dager da, og da sat han helst borte med oven og sturte med hodet i hendene.  Nå er da Tor ute mellom andre unge, og jeg tror han somme tider får glemme at der er noe som gjör vondt.  Björg er hjemme.  Ja, Magda trenger henne nok, men jeg synes det er for galt hun skal gå så mye hjemme.  I vinter har hun vevd en del.  De har fått omarbeid og byggd en stor stue til huset sitt.  Og jeg synes det er rent ideelt, iser kjökkenet. Det er ingen sak når de har elektrisk alle steder, både til lys og hjelp ellers.  Vi har ikke fått noe enda, men vi tror det skal bli å snu på knappene neste jul.  Vi har begynt å legge inn.  Til sommeren skal vi ta fatt med kjökkenet, ordne noe om og få dusj i ene enden.  Ja, jeg har store planer, men alt er jo så skammelig dyrt, vi får se hvor langt pengene rekker.

Du har kanskje hört at tannlæge Anestads er flyttet til Melbo i Troms fylke?  Jeg synes så synd på Marta.  Det var Ola som plent ville pröve dette, og vi hörer bare at Marta greier det fint.  Hun var ikke så helt sterk da hun reiste.  Ola trodde han skulle tjene seg rik der oppe på 4 år, så skulle de komme nedover igjen.  De har huset sitt i byen og der bor datteren som er git.

Jeg så at Dina Uböe Wernes er död, 82 år gammel.  Kanskje du ikke kjenner henne?  Hun var datter av fars kusine Laure Uböe, var först lærerinne og så gift med en prest Wernes.  Og tante Laura Eik er 90 år den 20.d.m.  Hun er rask, men husker ikke så godt.  Meg kjenner tante når jeg kommer.  Nå vil jeg ta en tur oppom henne.  Jeg tenker det blir stas på 90 årsdagen.

Jo, jeg skal skrive av slekten til deg.  Jeg må si som sant er jeg har rent glemt det ut til jeg nå leste brevet ditt.  

Så vil jeg önske deg og dine en god helg og et fredfullt nytt år!  Ja, kunne det bli fred mellom folket.  Jeg håper jeg hörer litt fra deg.  Tenk om vi kunne sett om hverandre i helgen.  

Den Anna Margrete Överland

1953 – Anna Margrete

Nedstrand 30/11-53

Kjære Ågot!

Ja, så nermer julen seg igjen, et helt år siden sist.  Jeg synes det er ikke lenge siden.  Men når man föler det slik, er det jo teikn på man blir opp i åre, og det er nok så og det.

Undrer hvordan du og dine har det nå.  Jeg har ikke snakket med fru Haga på et par år.  Det blir vel henne du skriver til?  Lars Jelsa var på Nymark en dag, men jeg snakket ikke med ham. Ingen av dine har vel været her i Norge siste året, ellers håper jeg vi hadde fått besök av dem.  Lars var samme karen, frisk og tidig, sa vår Lars.  De har en liten pike på Nymark, 10 mndr. Og du kan nok forstå vi alle er opptatt av henne, hun er så strålene, og vi synes hun forandrer sig og blir „klokere“ for hver gang vi ser henne.  Jo, du kjenner nok til dette fra alle dine barnebarn.  Det er nå stor stas med Maggie og vesle Ragnhild, forstår du.  Maggie har det bra. Hun ligger ikke på lata sida om hun går der hjemme alene. Mannen hennes arbeider inne i Sanda, og det faller mye hjelp på Lars og Solveig da.  

I Bjoa har de det tolleg bra.  Det er jo så at Tor er ikke så god i öiet, der kommer betendelse en og annen gang, og da er det ikke så rart med ham.  Men når han er god for det, kommer humöret også. Björg er i Rotterdam, har huspost der nede, og til våren er det meningen hun vil pröve å få komme inn i garteri.  Jeg fikk nettopp brev fra henne.  Hun liker sig så svært godt og har det så bra på alle måter.  Jeg tenker den som sakner Björg mest, det er Tor.  Hun har været så god for ham i denne vanskelige tiden.  Tor har Björg alltid hatt slik omsorg for, enda han er så mye eldre. Magda og Arne er friske og kaver på som vanlig.  Jeg var der inne en snartur nå.  Borghild og Marta var der på 60 år dagen til Magda.  Ja, tenk alt så gammel, men ingen skulle si dit.  Magda er jo nå så frisk som aldri för og springer som en ung jente.  Hun klager aldri og greier det utrolige.  Marta er i sitt skolearbeid.  Ryggen er ikke alltid så god, men hun er da litt bedre enn da hun var på Furuly. 

 Og Borghild og jeg har det bra vi og.  Borghild var som vanlig i Stavanger i sommer men kom hjem sist i aug.  så jeg slapp være mye alene.  Borghild har som vanlig hundre ting å gjöre både ute og inne.  Vi har nå hatt arbeidsfolk aldri så lenge som har lagt inn vatn til huset.  Du husker kansje vi hadde brönn utenfor huset, nå har vi lagt ledning fra Vatnverket til Stranda.  Det er herlig å höre vatnet sildre i kranene igjen.  Vi hadde för krigen beholder på loftet og pumpe i kjelleren.  Vi har hatt en svært mild höst i år, ikke det minste frost til denne tid, og ingen snö.  Men så har vi hatt regn i steden, du storeste!  I denne måned tror jeg ikke vi en dag har hatt helt opphold.  Men så er det jo skjönt det er mildt også.  Og roser er der enda å finne i hagen, om de ikke er så fine.  Jeg fant også litt lövemunn, blomkarse og reseda i går til en vase.  Det er jo herlig.  Og så er det snart jul.  Her i stuen står jo julekaktusser i full blomst.  Det er som de bara laver, så nydelige! Men dette er jo å ta julen på forhånd, sier Borghild.  Jeg synes vi har gott av å komme litt i julestemning i disse gråe mörke dagene vi har fått nå.  Og det er just ingen nöd.  B. har enda 4 st. av samme sort vi kan glede oss med til julen.  Borghild har vev i gang, her skal nye tepper til jul.  Og vi har brodert 2 nye puter på Aidastoff som skal være til stolene.  Det er alltid så gildt med noe nytt til stuene til jul, samme om det ikke er så mye.  Har du stor slagt og elles mye ster til höitiden?  Det eneste vi laget er sylterull av gris, ellers kjöper vi alt.  Vi er så få det svarer sig ikke å lage så mye opp selv.  Men lefse skal vi bake, gomme må der til, og så alle småkakene.  Jeg sier hvert år:  nei, iår skal vi ikke lage de og de sortene, men – når tiden kommer og man er riktig i gang, så er det ikke greit å la være, ser det ut til.  Har dere noe som heter gomme på Island?  Jeg skal strikke jakke til vesle Ragnhild til jul, så har jeg stikket sokker til Lars og Arne, ellers skal jeg ikke kave med noe mer.  Jeg har håndarbeid på skolen nå, men jeg har en fölelse av at vi somme dager arbeider i blinde.  Enda har vi ikke fått elektrisk, men det må komme til neste vinter.  De har begynt med stolpene, ytters ute på landet.   Ja, nå har vi fått vatn og neste år lys, da skulle vel alle sorger være slutt, vi får nå se på det. Men det skal nå bli herlig da.

Marta Sandsgård, Vaulen, er ofte her inne, du husker der vi var og åt jordbær.  Hun har det like travelt med hus og utearbeid som Borghild, så de passer godt sammen slik.  Borghild har gått på et husmorkurs 1 uke nå, lært å lage mye fine fetene desserer, og ellers mye fint og godt.  Jeg efterlyser dette hver dag, men jeg ser lite igjen av det.  Vi skal helst slanke oss, og da mener B. det er ikke å friste meg.  Ja, slik kan det også silt, vet du.  Men der er noe i det, jeg er svært redd for å legge på meg, der skal ikke mye etene til för jeg det gjör, så jeg er redd noe ekstra.  Og nå er vi ofte og ute.  Ingen tenker da på at de frister oss med formye godt.  Og jeg har lett for å falle for fristelser.

Hvordan har Didda det, er hun hjemme?  De fleste barna er uti fra hjemmet, men dere har vel 2 skolebarn enda?  Du må fortelle om dine når du skriver.  Når jeg er så tidlig ute må du vel få dette brev för jul.  Så önsker jeg deg og dine en riktig god julehelg!  Håper der ikke er mange syke i helgen, så dere får være i ro.   Hils alle dine hjertelig – Din Anna Margrete.

Tante Anna Lea Pettersen skrifar Aagot 1951

1951 – Tante Anna

Stavgr. 21.4.51

Kjære Aagot!

Tusen takk for julehilsen.  Naa har jeg netopp skrevet til Ruth og gratulert med hennes 60 aarsdag, saa fikk jeg saa lyst aa sende en hilsen til dig ogsaa, som jeg saa paa Seydisfjord förste gang.  Du og Valborg var smaa da, og jeg var enda med aa döpe Valborg, det var i 1900, jeg var paa besök hos Johansens.  Ja, det er lenge siden men hvor alle disse aarene er faret ivei, det er som en dröm – og alt som har hendt, det er saa underligt og leve over alle.

Da jeg kom til Norske-boden var Ruth 14 dage.  Jeg var der 2 somre og en vinter, men saa lengtet jeg hjem, var jo forlovet ogsaa, saa skaffet jeg din mor i mitt sted – og tenkte nesten som det gikk.  Rolf og jeg var saa fine venner, han var saa snill, ba mig med paa ball, saa vi moret oss.  Tenker paa at jeg kunde reise saa langt fra Gerhard, men det skulde vel være saa.  Har aldrig angret paa det. 

Jeg satte svært pris paa at du besökte mig isommer, det var ganske rörende.  Lilly var her og tok imot sin söster fra Amerika, og vi hadde gjildt.  De var her i 2 uker saa reiste de til Sarpsborg, men saa kommer Anna her og var hos mig 2 uker för jul, og det var det gjilleste, for da hadde vi jo tid og snakkes.  Hun var svært kjekk, men hun hadde en stygg hjemreise.  Hun har 6 gifte barn som ventet paa henne, saa der blev nokk glede. 

Vi har hatt en kald vinter iaar, og naa er der strömrasjonering ogsaa, saa her er mange som fryser.  Jeg er frisk og har det godt. 

Tilslutt vil jeg önske dig alt godt i aarene som kommer.  Vi faar vel neppe se hverandre igjen her, men saa mötes vi der hvor ingen sorg er mer.

Hils alle dine kjære og vær hjertelig hilst fra – tante Anna

Avsender

Anna Lea Petterson, Vikedalsgt. 21, Stavgr. 

Martha Aanestad skrifar Aagot 1950 og 1950

1950 – Martha Aanestad

Stavanger 21/12-50

Kjære Aagot!

Ja så er det jul igjen da og strevet så å si over. Sånn er det vel hos dere også.  Vi baker, strever med mat og gjör rent, som om vi ikke skulle leve lenger.  Og du med dit store hus og mange barn.  Strever der slig?  Der kommer vel mange av dine hjem nu i julen?

Jeg har bare været på Nedstrand 2 gange siden du reiste.  Og det var i frukttiden.  Vi fikk mange plommer og epler i år.  Jeg syltet og la ned i lange baner, men du vet sukkeret strækker ikke langt.

Hans ser jeg ikke meget til, men Sigfrid ser jeg av og til, om ikke annet så i byen om lördagen.  

Jeg synes det er så trist med situasjonen ute i Verden.  Faren for Kommunismen(?) og krig synes jeg nermer sig mer og mer.  Her er nettopp innkalt nye beredskapsstyrker eller (?) gamla.  Folk på 27-28 år osv.  Alle må reise.  Min Einar leser Realfag i år og skal inn på Krigsskolen, får håpe han ikke blir inntatt för han er færdig med skolen.  

Vi har vinter her, frost og kald tåke, så her er hvitt uten sne.  Men det går vel opp i regn, vi trives nesten best med det her, vi er så lite vant til annet.

Jeg har strevd for å få en del nytt til mig og mine til jula, men du verden som alt har steget siden i sommer.  Du vil vel ikke tro mig, når en Grisestek til oss 6 mennesker koster nesten 20 kroner og et par ullströmper til mig 15.80.  Og nu skal kjött, flesk og melk stige igjen, jo og smör kr. 8.- pr.kg.   Vi gir snart opp.  Vi har nokk inflasjonen over oss vi også.  Lönningen stiger ikke, men det må de.  Ja, jeg har fått ny skinnkåpe i vinter og det trengte jeg, den gamle var fæl i ordets rette forstann.

Nu synes jeg du skulle skrive nogen ord til mig og fortelle hvordan du har det.  Og hvis du har brukte frimerker skulle jeg spörre fra min Ola om du ville sende dem i ett brev.  Han er nemlig ivrig frimerkesamler.

Alle her ber hilse dere og önske dere en rigtig god jul og ett godt og fredfuldt nyttår. Hils Didda meget fra mig.   Hjertelig hilsen, Martha.

1959 – Martha Aanestad

Sakshaug 28/febr.

Kjære Aagot!

Ja, nu får du vel nærmest sjokk når du hörer fra mig. Jeg raket (?) í en eske gamle billeder en dag og der fant jeg adressen din og nu får du altså nogen ord.  Som du ser bor vi ikke lenger i Stavanger,men i Tröndelag. Ola sökte sig inn i Staten som Distriktstannlege.  Dere har vel kanhende ikke sligt på Island.  I mange fylker her får barn og ungdom gratis tannplei fra 6-18 år.  I huset vårt i Stavanger bor Inger Johanne (söster) som ble gift for 7 år siden.  Hun har 2 kjekke gutter 6 og 3 år.  Einar er kaptein (Militær) og bor i Oslo.  Han er også gift og de venter sitt förste barn i sommer.  Det er 4 år siden han giftet sig.  Kjell er ikke færdig med utdannelsen enda.  Der har du mine.  Du er nokk besstemor for lenge siden du og vel til mange barn, du som selv har 11. 

Vi er bare hjemme en gang i året, sammen.  Da biler vi hjem og tar gjerne en avstikk til Sverige på veien.  Söster og guttene hennes er her som regel 1 gang om året i 3-4 uker, höst eller vår.  Kjell kommer nu til Påske med sin hjertenskjær.  Ellers går dagen, og jeg föler mig litt ensam uten ungene mine, men du vet vi blir ikke yngre med årene. Jeg har forresten vært plaget av Astma de siste 2 årene og det har vært særlig ille nu, for vi har hatt ett fælt vår og meget regn.  Og så er her en straum som det heter.  En liten fjordarne her og den er ikke bra for mig.  Sösters mann er i ¨Bråthen¨.  Han er ikke flyver men ingeniör og var nylig på Island med sitt fly. Ett nytt Bråtens fly. 

Jeg ser ingen ting til Hans og Sigfrid når jeg er hjemme.  Jeg ringte en gang i fjor men fikk ikke svar, og så ble det med det.  Jeg går så opp i mine egne de 2 ukene, eller 3, som jeg er hjemme.  Vi har 4 ukers ferie, men vi kjörer litt rundt så det blir bare halva tiden i Byen.  Der er så mange av de unge i fam. som har giftet sig nu.  Begge sönnene til Hans.  En af Berges (min bror). En av min söster Grethes.  Ja, vi er da bessteforældre nesten alle nu.  Og da först ser vi hvor gamle vi blir.

Du må skrive nogen ord til mig og fortelle om dig og dine og om din söster, Olga?  Boede ikke hun i Reykjavik.  Hun skrev lenge til Arne, men det er lenge siden.  Hörer du nogen gang noget fra din tante Elisa? Ruth sa en gang att hun var så vanskelig.  Hun bor i nærheten av vort hus. Jeg vil opsöke henne hvis vi lever til sommeren.  Ola ber mig spörge om du har gamle frimerker til ham?  Han er filatelist.  Ja, dette var ett livstegn Aagot.  Lad mig nu se du svarer og forteller hvordan du har det.

Hjertelig hilsen til dig og alle dine – Martha Aanestad

Adr. Sakshaug, N.Tröndelag

Tante Caspara skrifar Aagot á árunum 1946 – 1956

1946 – Tante Caspara

Boganes 18/12-48

Kjære kjære Aagot mi!

Hva syns du vel om den rare rare tanten din, som ikke skriver saa du kan faa en hilsen til Jul en gang – men desverre har jeg havt saa meget iaar at staa i saa at pt.correspondanse er blit skubbet til side, og til sygdom blir jeg snart 70 aar saa du ser alderen tynger –

Jeg fik dit brev like för min söster blev syk – hun kom herut paa besök den 2/3 – og blev til neste dag, mens hun og min sönnesön sitter i stuen og jeg er paa kjökkenet kommer min svigerdatter og roper paa mig at jeg maa komme da moster er blit syk og da jeg kommer ligger hun over en stol – hjerneblödning; hun kom da paa sykehuset og har siden ligget der, snart et aar – de förste 4 mndr reiste jeg hver dag men nu blir det 2 gange i uken, det faller saa travelt naar man ikke bor paa stedet. Nu er hun bedre men lam i venstre side, og blir vel neppe bedre.  Hun er ikke i Kretssykekasse saa det blir en dyr fornöielse, men godt hun har saa pas hun kan ligge en stund til.  Tenk om din sön kommer hertil Stavanger –

Tak for brevet datert 26/2-48.  Hvor hyggelig at du forteller om barna dine, det er liksom vi blir mer kjendt med dem, og alt om dig og dine interesserer – hvor det skulle vært morsomt at faaet et billede av fam. og seet dig og manden din, med de 11, jeg maa si du har vært tapper – kan nesten ikke tenke dig med saa mange börn. – Hvordan er det med din far?  Han lever vel?  Ja kommer nogen av dine paa disse kanter haaper jeg jeg faar hilse paa dem – kanske du og manden din, tar dere en luftetur til Norge, hvor det skulle vært kjekt. – Hörer du noget fra tante Elisa – Jeg hörer aldrig noget – sendte henne et brev efter freden men fikk det returnert.  

Sender dig et billede av min sönnesön – du kan tro vi har morro av ham – desverre er han fremdeles alene men faar haape han faar en eller 2 til saa han blir opdræt.  Ja, nu haaper jeg, jeg faar höre fra dig snart – fortel om alt om dig og dine – Saa önsker vi dere alle en rigtig go Jul og et fredellig nytt aar i 49.

Hjærteligste hilsener fra mine 4 og  – din altid tante Caspara.

1950 – Tante Caspara

Kragerö- 27/6-50

Kjære velsignede Aagot!

Er du virkelig saa nær mig.  I neste uke kommer jeg til vestlandetigjen og kommer nook til at være hos Einar Simonsen, mit andet hjem – men slaar paa traaden med engiang jeg kommer for at höre om du er kommet.  Blev saa gla da jeg hörte du ikke hadde bestemt hjemreisen saa jeg haaper jeg treffer dig.  Aa tenk det skulle vederfares mig endnu engang at se dig.  Vi har nemlig vært her hos min svoer ogsvigerinne da de begge ikke var rigtig go, men heldigvis nu bedre.  Mannen min blir igjen da han skal hjelpe til litt med husets fornyelse –  Haaper vi mötes ofte – at du ikke blir altfor optat paa slutten – allerhelst ville jeg havdt dig hos mig i mit hjem men desverre har jeg leiet bort 1ste etage til min svigerdatters söster – men vi skal nok mötes der.  Min mann haaper du blir til han kommer hjem, han har ogsaalyst at hilse paa dig.

Ha det godt da du kjære kjære Aagot min og hjertelig takk for fotoerne.  Var saa gjildt at se dere alle. 

Hjerteligst – din Caspara.   Mannen min hilser.

——————-

Boganes 10/12-50

Kjære Aagot min! 

Hvor det var gjildt at faa se dig igjen, takk skal du ha!  – og for dere ofret en kveldstund paa mig – men det var jo skjebnen som ville jeg skulle være borte da du kom hid – takk for du sendte brev til mig saa jeg fikk treffe dig – ellers hadde jeg ikke vist du var her paa denne kanten.  Det var saa hyggelig av fru Simonsen jeg fik lov at ha dere den kvelden og hun syntes ogsaa det var saa hyggelig at faa være sammen med datter og datterdatter – saa du glædet mange med dit besök!  Nu tar du vel din mand med dig og gjentar besöket – om jeg lever vil jeg pröve at kose litt oftere i mitt eget hjem om jeg faar opleve det – Jeg skal love der var jubel da dere kom hjem.  Hvordan er det med Didda?  Jeg blev saa gla i henne.  Haaper hun ikke gaar hen og gifter sig for snart men heller tar sig snart en Norgestur igjen og da haaper jeg hun besöker os gamle og.  Hvad syns hun om de norske guttene? – undskyld herrer!  Det var vel rigtig paa Viste!  Jeg sa til Taletta (fru S.) at jeg var sikker paa det var fru Överland som satt der borte, hörte bare paa stemmen da du vet jeg ser saa daarlig – senere syntes jeg at kjende dere andre, men turde ikke gaa bort og hilse paa dere da jeg ikke viste om der var flere som jeg ikke kjendte.  Ja, nu begynder du vel med juleforberedelser og venter dine barn hjem, syns at se hvor hyggelig dere har det i Eders lune rede.  Tenk du jeg har ikke seet fru Ö. siden vi var sammen paa husa – saa du ved hun godt være paa Island for den saks skyld – Her har vi havdt et surt vær, nogen faa dage sne og saa sorpa som vi siger her, idag söndag bare regn – 

Saa vil vi önske dere alle en hyggelig Jul samt et fredens aar i 1951 – Gud hjelpe os at faa det!

Saa kjærlige hilsener fra din tante Caspara m/tilbehör

1951 Tante Caspara

Boganes 23/11-51

Kjæreste Aagot.

Ja idag maa jeg ha en rigtig go prat med dig, selv om öinene ikke er saa rare og ordene av og til kommer paa og andre over og under linjen – men jeg haaper du tar det for go fisk – Jeg trodde jeg skulle faaet operert feilen, men desverre det lar sig nok ikke gjöre, da der er nogen gamle arr som antagelig vokser og ikke lar sig operere men beröver synsnerven – og saa ved du jeg er ingen ungdom lenger – derfor maa jeg skrive til dig saa lenge jeg kan se litt, og være takknemlig for hver dag som gaar og ikke er i mörke – men du tilgir mig at det drog saa altfor lenge ut – og takk – ja inderlig takk for brev og kort jeg fikk ifjor, og det var jeg inderlig takknemlig for endskjönt det saa ut for det modsatte, det er saa inderlig hyggelig at faa höre om barna dine som er saa kjekke, takk for billederne av endel av dem – ja nu skulle Kitty ha levet, tenk saa koselig det ville vært for dere alle – men vel at merke om hun hadde faaet lov at være frisk. 

Vi faar heldigvis ha vor lille familie samlet og lillegut er fremdeles bestemors beste venn og kammerat – og alt er godt og vel – vi 2 gamle er saan op og ned, ifjor var jeg meget daarlig, laa i 3 uker i bare feber men hadde heldigvis intet ondt men frygtelig slapp, og det var ondt nok – aldeles energilös – frygtelig!  Og far blir ofte forkjölet – er redd det er drivhusene som har ödelagt ham.  Ja, vi sier at det er savnet af drivhusene! – Vi hadde vel leiet ut drivhusene da du var her – ja det var nok förste aaret det – var saa gla at jeg fikk lov at ha dere ute hos fru Simonsen den kvelden, men det blev bare saa altfor litet, og saa hadde dere jo nettop spist middag saa det blev ikke saa meget spising av det – neste gang skal jeg holde mig hjemme naar du kommer om jeg faar lov at leve, kanske har du din mann ogsaa med saa vi faar lære ham at kjenne, – Han ser saa go og hyggelig ut – ja velkommen skal han ogsaa være – han har jo vært i Norge för, hvad syns han om det?

Du kan tro jeg fik et kort fra Elisa – hun spör om jeg har snakket med Ruth siden hun kom hjem fra U.S.A. – men nei det hadde jeg ventet.  Jeg stod og snakket med Sigfrid nede i gaarden hos os, og Ruth var inne i gartneriet og da hun kom ut ropte hun paa moren, men kunne ikke nedlade sig til at komme op og hilse fra Elisa – aa nei!  Vi er nok for smaa for fru Ruth – ja ja!  Jeg inviterte jo ikke henne da jeg ba dere, for jeg trodde ikke hun bröd sig om at være med – Nu er jo Arne ogsaa gift og bor hjemme –

Du Aagot, her er en gutt i 13 aars alderen som spör om ikke jeg kan spörge om du har islandske frimerker, om du vil sende mig nogen?  Det er samme om hvordan de er fra.

Ja, nu er det atter Jul! Og snart gaar vi ind i et nytt aar og hva vil det bringe os – Vi faar ta dag for dag, og saa önsker vi dere alle en hyggelig Jul! Og et velsignet nytt aar!  Saa haaper vi dere alle har det godt.  Hjertelig hilsen fra os alle – din tante Caspara

Du maa snart skrive litt, saa jeg faar höre litt – alt interesserer.

1953 – Tante Caspara

Boganes 29/12-53

Kjære Aagot!  

Har du virkelig ikke mottat et eneste ord fra mig til Jul, ja jeg trodde sogar jeg hadde sendt et kort i det minste og jeg hadde kjöpt Alle Kvinners Juleblad og pakket ind for jeg tenkte paa dig – ja tenkte ja, der er vel ikke en dag utan tanken gaar til dere paa Island, og jeg synes det er saa godt for min gamle sjel og tenker paa at som du skriver at du savner mig.  Saa tilgi mig alt,-  her finner jeg bladet og et til fra brylluppet fra Skaugum, som jeg hadde lagt inni, da jeg ikke viste om du kunne faa derborte – sender det nu allikevel – Jeg glær mig slik til at sette mig ned og nyte tilværelsen naar jeg ser der er brev fra Island – men du ser jeg blir gammel, snart 75 – kommer du til den 23/1-54 –skal vi ha os en go kaffe med diverse kaker – mine öine svigter men hörselen er go saa jeg maa ikke klage – 

Ja tenk om jeg hadde havdt dig og hele fam. her. Hvordan er det med Didi – Jeg sa henne at hun maatte se og faa sig en kjek og go normann –mon der er utsigter? Og Valborg som har vært i Danmark og Norge – hun var vel ikke i Stege?  Du maa si at dersom nogen av dine börn kommer paa disse kanter haaper jeg de melder sin ankomst – neste gang du kommer hid er vi nok ikke paa reise dersom vi ikke er tat paa vaar siste reis – men vi faar haape vi faar treffe hverandre igjen endnu en gang –

Överlands og nogen av de i den finere avdeling ser jeg aldrig noget til, saa jeg ved ikke hvordan de har det –  Nu er det sjeldnere jeg reiser da jeg ser saa daarlig.  Jeg snakker nok for meget om min elendighed – men hvordan har saa dere det – naar dette kommer, haaper alt bra – Her er saa mange naturkatastrofer saa jeg vil haape at baade dere og vi blir sparet for det. 

Jeg ved ikke om jeg skriver saa tydelig at du kan forstaa det – Jeg rörer nok litt min kjære Aagot, saa du maa ta alt op i beste mening.  Hörer du noget fra onkel Hans´s?  Har ikke lyst at slutte dette brevet men fortsette og prate, men vi faar fortsette naar du kommer til den 23de ds.  Aa du, aa du, om jeg hadde dig her.  Det blev liksom saa litet vi fik være sammen sist, men saa koselig vi fik se dig. 

 Ja, nu maa jeg se-  at faa litt mat til os 2 – Saa faar du ha takk for denne lille praten og saa haaper jeg at dere alle har det godt fremdeles –

Skal hilse fra de unge, men mest fra onkel Paul og tante Caspara.

1956 – Tante Caspara

Póstlagt 6.12.56 í Stavanger – 

Fru Ågot Vilhjalmsen – hr. Distrikslæge Vilhjalmsen, Vopnafjord, Island

Avs. C. Hedlund, Gausel pr. Stege

Kjære Ågot m/fam.  Hjertelig takk for det hyggelige besök av damene på Island – Det var så kos at jeg ret som det er tar en liten tid og da er jeg sammen med dere –

Ja du har vel gjennem Sigfrid hört at tante Elisa er kommet til Norge – Jeg syns så inderlig ondt av henne.  Tror hun er bittert skuffet – så hun kommer vel til at reise tilbake – men da kommer hun nok at lengte tilbake til Norge –  Hun vil ikke til fam.Ö. i Julen, får håpe jeg kan få det til at vi kan være sammen.  Ville så gjerne gjordt dit hyggelig for henne.  Jeg foreslo hun skal ta sig en tur til Island og jeg skal nok ivre på henne igjen, det er jo ikke noget egteskap – Tror ikke det – Ja den som kunne fået tat en titt til dere som jeg er så gla i – det skal ikke være mig imot –

Du ser linjerne går på krys og tvers da synet svigter – Kommer nogen av dere til Norge så håper jeg de ser til sin gamle tante (Fille tante) men de må ringe på forhånd – Gratulerer som mormor – hadde du uldtepper – for det gjör jeg her – Har begyndt til tantme Elisa, hun fryser så.

Så håper jeg du og alle dine har det godt – og takk for 1956 og at du lar mig höre ofte fra dig om dig og dine, selv om jeg er litt svikeful – Jeg var lite hos fru Simonsen den 30/11 da var hun 91 år – like åndsfrisk men undersätterne er skrale – og synet og hörselen like dan – men så er det 8 år til 100.

Så önsker vi dere alle en rigtig hyggelig og go Jul – samt et fredelig 1957 for os alle – 

Rolf Johansen skrifar frumburðinum frá elliheimilinu Grund 1948

1948 – Rolf Johansen

Elliheimili Hringbr. 150 Rvk

  1. jan. 1948

Elsku Aagot mín.

Jeg þakka kærl. Fyrir bréfin sem þú sendir mjer frá töntunum Láru og Sigfrid.  Það var gaman að heyra frá þeim.  Þú verður endilega að heilsa báðar fjölskyldurnar frá mjer og svo þakka jeg fyrir að þú var svo góð að ljá mjer brjefin og er jeg mjög leiður vð sjálfan mig út af að jeg skuli ekki hafa sent þjer þau aftur fyrir löngu, en það gengur svona. 

Jeg kvíði svo fyrir að skrifa þessi, enda er það hrein Tortúr!  Að halda á penna eða blýant, svo að jeg þori engu að lofa um endurgjald, þótt þú verði dugleg að skrifa mjer (sem jeg vona að þú verðir, þrátt fyrir það, þótt jeg verði ljelegur); því jeg er hræddur um jeg verði það altaf hjeðan af, nema það kraftaverk skyldi ske að jeg fengi svo mikinn kraft í hægri hendi að jeg yrði færari að skrifa, en ekki þori jeg að vona neitt í þá átt.  

Svo þakka jeg fyrir jóla- og afmæliskveðjurnar og Árna sjerstaklega fyrir ávísunina.  Að endingu bið jeg svo Guð að blessa ykkur öll.  Lifið heil, kær kveðja, þinn einl.  Faðir.

Tante Ruth Johansen-Jespersen skrifar Aagot 1945 og 1947

1945 – Ruth Johansen-Jespersen

Schiötzgaten 9a – 24-11-45

Kjære Aagot! – og Onkel Rolf.

For et Par Dage siden var Marie her nede med en dejlig Pakke fra dig.  Tusind Tak for det alt sammen!  Tanterne vilde saa gerne selv have skrevet og sagt Tak, men de kan de desværre ikke, saa du maa nöjes med at faa den gennem mig.  Stiklagenerne er allerede i Brug.  Pudebetrækkene ligger færdige og jeg er i Gang med at sy Natkjolerne, hvor var det noget herligt og nydeligt Flonel.  

Hvis det gaar an at bede dig derom, vil jeg saa forfærdelig gerne bede dig skaffe mig noget.  I Danmark har vi heller ikke faaet det mindste af den Slags nu i 6 Aar, saa vort daglige Töj er i en elendig Forfatning. – Det jeg aller helst vil have er noget Flonel, som Tanternes.  Pyjamas og Natkjoler er saa gennemlappede, Pyjamasbukserne er lavet om til Schorts for at faa Lapper, og Kirstens 2 Smaapiger har ingen Natkjoler.  Vi havde haabet at vi skulle kunne have faaet Stof nu,men det har desværre længe (?)  Det störste Problem er hvordan jeg skal betale det.  Kender I ikke en af Mandskabet paa et af Skibene, som gaar mellem Island og Danmark, saa kunde jeg vist godt ordne det med ham.

Hvis jeg ikke kan faa saa meget Flonel, som jeg gerne vil, maa noget af det gerne være Bomuldstof.  Jeg vilde saa gerne have 12-15 Meter.  Hvis du ogsaa kan skaffe noget til Dynebetræk til Börnesenge vil jeg være dig meget taknemmelig; hvidt eller kulört, det er lige meget.  Mage til det Tanterne fik til Pudebetræk vil være udmærket.  Jeg vil gerne have til 6 Dynebetræk hvis du kan skaffe det.  Börnebörnene myldrer frem, og vi har ikke Töj til dem, det er ikke saa vanskeligt med de nyfödte, men de som efterhaanden vokser ud af det der er.  Nu maa du undskylde mit Tiggeri, men jeg forstaar godt hvis du ikke kan.  Jeg aner heller ikke, om dette er rationeret hos jer. 

Den 16de Januar rejser jeg hjem en Tur, og min Adresse i Köbenhavn er Kirsteinsgade 6, Köbenhavn Ö.

Tanterne har det vist saa godt som vi kan vente, jeg synes Tante Olga er den der for Tiden er svagest, et Lys som det mindste Vindpust kan slukke, men hun er oppe hver Dag.  Forleden Morgen da jeg kom derind, fortalte hun glædestraalende at hun havde haft Besög af Jesus om Natten, han havde staaet hos hende og set saa mildt paa hende, „ikke Spor sint“ sagde hun.  Vi talte saa om at han maaske kom snart og hentede hende og hun sagde, at det var det hun allermest længtes efter.  Jeg vilde være saa glad om jeg, inden jeg rejste, fik Lov til at lukke hendes Öjne, det vil hun ogsaa saa gerne.  Hun er saa uendelig glad for at have mig her, og jeg er taknemmelig over at jeg er saadan stillet at jeg kan.

Tak ogsaa til dig og Onkel Rolf for al den herlige Kaffe, The og Chocolade.  Chocoladen har Tanterne faaet ubeskaaret, den er de saa glade i, men Kaffen og Theen, som ellers bara drikkes af andre, – tanterne bryder sig ikke om andet en varmt Vand med Mælk i,- har jeg tilladt mig at dele, dels til Marie, dels sendt lidt af til Tante Dikka.  I Danmark har vi nemlig slet ikke faaet noget af den Slags endnu.  Jeg har i Dag faaet Brev fra hende hvor hun forteller, at de nyder den hver Dag.

Tante Elisa kommer ud en lille Tur hver Dag, naar bare det ikke regner; naar hun kommer hjem derfra er hun saa træt saa hun maa ligge paa Sofaen, men hun har saa godt af den Motion, det er næsten den eneste Bevægelse hun faar.  Hele deres Liv foregaar her i Dagligstuen, kun afbrudt af en Tur „paa Stolen“.  Begge deres Plejersker er gode trofaste Sjæle saa de har det saa godt som de kan.  Tante Elisa er forbausende klar for tiden.

Fru Eik var her i Gaar for at læse et Brev höjt fra dig.  Det var saa hyggeligt, du fortæller saa godt om der alle.  Billedet var ogsaa godt, det har vi laant for at studere det nöjere.  Det var morsomt at höre at Olga og hendes er flyttet i vort Hus, er det Solvang?  Der har vi ofte trippet rundt som Börn og nu fortsætter Familien der!  

Saa vil jeg önske jer alle, store og smaa, en velsignet Julefest, dejligt at kunne fejre den med Fred paa Jord.  Hvor har det været tungt at fejre Jul i disse forfærdelige Aar.  Julens inderste Kærne har vi jo altid kunnet faa, og mange Beviser har vi netop paa at i en Tid hvor alt ser sort ud, faar Stjernen fra Himlen netop lyse dobbelt klar.  Det er i det dybeste Mörke Lyset skinner klarest.  Gud give jer en velsignet Höjtid og et lykkeligt 1946.

De kærligste Hilsener til den hele Familie fra Tanterne – og Eders heng. Ruth

Hjærtelig takk for kjære Breve og for alt gjennem disse lange og triste Aar –  (ólæsilegt) – med mine öjne – bli bedre med tiden.  Mange mange takk for alle eders kjærkomne gaver!  Kærlig Hilsen – Olga

1947 – Ruth Johansen-Jespersen

Kirsteinsgade 6 – 25-4-47

Kære Aagot!

Mange tak for dit brev, som lige er kommet ind af dören, jeg griber straks pennen for at besvare det, jeg har nemlig lige siden jeg kom hjem, hver dag villet skrive til dig, men der har været saa meget at ordne, fordi jeg har været saa længe borte, men „nu vil jeg smide mens jærnet er varmt“.

Först lidt beretning om tanterne.  Da jeg fik telegrammet om tante Elisas död i December, var min först tanke, du maa rejse derop, men ved nærmere eftertanke bestemte jeg mig til at vente en maaneds tid.  Dels var en plejedatter jeg har, som er missioneer i Palestina, lige kommet hjem og jeg skulde rejse med hende til Kirsten,  hvor vi skulde holde jul i præstegaarden, dels vidste jeg, hvor stor skuffelse der ville blive, hvis mormor ikke kom, saa jeg syntes ikke jeg havde lov til at svigte.

Jeg skrev til tante Olga, at jeg vilde komme omkring Februar, men allerede den 5-6 Januar kom der bud, at tante Olga var meget svag og hun længtes meget efter mig, saa jeg fremskynnede rejsen saadan at jeg var der den 15de hendes 88 aars födselsdag.  Hun blev lykkelig da hun saa mig, sagde gang paa gang „Tænk at jeg skulde faa opleve at have dig hos mig“.  Hun har nemlig mange gange sagt:  Hvor vilde jeg önske, du kunde sidde hos mig, naar jeg skal dö.  Det fik jeg lov til og det takker jeg for, ogsaa at jeg kom saa tidligt, at hun kunde have glæde af at have mig om sig den sidste stund.  Hun var saa taknemmelig over at det var Lisbeth og jeg der plejede hende.  Jeg havde jo faaet en særlig plads hos tanterne, fordi jeg de sidste aar var den der kunde ofre  tiden til at være saa meget hos dem som jeg var.  Mine börn var ikke altid glade naar jeg stak af til Stavanger, men jeg synes tanterne var lagt hen til mig af Gud, og saa var det min opgave at vogte dem, saa godt jeg kunde.  Vi stod hinanden meget nær, selv tante Elisa som ellers var en indesluttet natur, havde mig som sin fortrolige i alt, hun sagde selv „Du er det förste menneske jeg helt har kunnet aabne mig for“.  Det var en stor glæde ogsaa for mig.  Den sidste uge gik det hurtigt nedad for hver dag, hun döde natten mellem 26-27 februar, som et lys gaar ud.  Lisbeth og jeg sad paa hver side af sengen og saa aandedrættet blive svagere og svagere og saa holde helt op.

Tante Elisa döde paa sygehuset saa det kan jeg ikke berette om, men de sagde der, at hun ogsaa sov stille hen. – Jeg tror ikke tante Olga savnede E. Hun var træt af hende, jeg tror nærmest det var en hvile at være af med hende, men det gaar saa ofte saadan at 2, som har levet hele livet sammen ogsaa fölges i döden.

Efter begravelsen havde vi de damer hjemme som plejer at komme til tanterne.  Jeg synes vi skulde samles i hjemmet endnu engang til fest.  Dette sagde jeg ved graven, der jeg takkede for deltagelsen.  Jeg takkede dem for trofasthed mod tanterne og sagde, at det var paa hele familiens vegne jeg stod der, ikke mindst paa Onkel Rolfs og Tante Dikkas, jeg vidste at det var dem en sorg at de ikke kunde være her i dag. 

Advokaten leste testamentet for mig en dag jeg var dernede, men tante Elisa havde fortalt mig hvad der stod deri, saa det var ikke noget nytt.  Naar de havde sat os niecer og nevöer og ikke söskende som arvinger, skyldes det at de synes Onkel Einar og familie havde faaet saa meget, da de kom hjem fra Rusland og at Aage Ernst som var tante Dikkas eneste arving, ikke stod dem nærmere end alle vi andre.  Skulde söskende have arvet, vilde Marie faa hele Einars lod enfjerdedel, tante Dikka sin fjerdedel, som saa vilde gaa videre til Aage, vi 5 og I 5 skulde saa dele vor fars fjerdedele.  Denne ordning synes jeg var meget retfærdig og ligner tante Elisa.

Onkel Rolf og tante Dikka skal have renterne af jeres arv saa længe de lever, saa I faar ikke pengene för de er döde.  Ligesaa skulde de have lov til at vælge nogle ting af det gamle barndomshjem til eget brug.  Men da de er saa langt borte og de begge bor paa gamlehjem, vilde de ikke have noget brug for det der var.  I stedet har advokat Pedersen og jeg i fælleskab bestemt, at de ting jeg har sendt jer og de ting jeg har taget med her til, skal være det din far og tante Dikka faar fra hjemmet, saa kan de give hvad de vil, enten de vil give det videre til börnene, eller vi kan köbe de forskellige ting af dem til vurderingspris.  Paa den maade faar de ogsaa noget.

Jeg har pakket nogle ting, som ikke kan gaa i stykker i en af tanternes kuffert, den skal altsaa ikke retur, og sendt til Island; först havde jeg adresseret den til dig, som den ældste af arvingerne, men da vi kom paa at det skulde tilfalde tante og din far, har jeg sendt den til Reykjavik.  Ganske vist staar dit navn paa den.  Jeg havde nemlig bragt den til Ulstrup, men jeg har sendt fragtbrevet til din far, saa han faar nok fat i den.  Fragten har jeg betalt med 30 kr. og körsel paa kajen 5 kr., det vil jeg saa gerne skal være lidt erstatning for den pakke jeg fik fra dig i fjor, saa kan du ordne det med din far.  Det er dyrt, men den skal först til Köbenhavn, saa det er ikke saa underligt. Jeg syntes I maatte faa et lille minde fra hjemmet, nu haaber jeg I kan fordele det, det er ikke saa let, naar man bor saa spredt.  

Jeg har faaet sofaen og stolerne, ellers har jeg taget hvad jeg kunde tænke mig vi kunde have glæde af, og det er saa meningen at vi, naar kufferten kommer skal samles hos tante Dikka og der blive enige om tingene.  Vi köber dem efter vurderingsprisen.  Det var meget vemodigt at bryde hele hjemmet op, men det var godt jeg var der; Marie og jeg enedes saa godt om det, vi var enige om at det var os, som profiterede af at vi var tilstede men saadan vil det altid gaa, og vi har jo köbt hvad vi har faaet, saa paa den maade er der ikke noget galt. 

Alt linned var saa gammelt og slidt, der var 2-3 duge som var pæne og 2-3 lagener, men jeg resonerede som saa, at I har kunnet faa denslags under krigen, vi derimod intet, heller ikke efter freden, saa jeg lod tante Dikka faa lagenerne hun trængte haardt, og dugene kan vi „slaas om“.  Tanterne havde ikke fornyet noget i mangfoldige aar.  Tante Elisa regnede hele tiden med at de snart skulde dö, – saa kom krigen – og sygdommen, saa det var udslidt.  Deres personlige töj gav vi til menighedsplejen og tante Olgas rullestol til vanföreforeningen, som blev meget glad, da de ikke er til at opdrive.

Fra Lisbeth skal jeg takke for möbler og penge, hun blev meget glad, hun har ogsaa faaet alt hvad hun trængte til et lille hjem.  Kökkentöj, porcelaine, elktr. komfur o.l., det var gammelt, men kom vel med for hende.  

Mon jeg nu ikke har givet dig en udforlig beretning om min mission.  Jeg er henrykt for at være hjemme igen, og glad for at have udfört tanternes opgave, at oplöse hjemmet, naar de ikke var mere.  Jeg vil skrive nogenlunde op, hvad der er i kufferten og priserne derpaa, jeg kan nemlig ikke huske om jeg skrev det i brevet til din far, hvori jeg sendte konnossement og nöglen.

Saa vil jeg slutte.  Sig til Sigrun, at hun, hvis hun kommer til Köbenhavn absolut maa besöge os.  Jeg bor Kirsteinsgade 6, Esther Kildevældsgade 4, Thulin Vennemindevej 4, Thorarins Östersögade 96.  Hun kan finde os i telefonbogen.  I sommermaanederne er jeg meget i sommerhuset i Tisvilde, men de andre er nok hjemme.

Mange kærlige hilsener til jer alle, din heng. kusine Ruth.

Marie Johansen skrifar Aagot á árunum 1945 – 1957

Bréf frá Marie Johansen (dóttur Einars elsta bróður Rolfs) til Aagot Vilhjálmsson

  1. bréf

Stavanger 24/9 1945.

Kjære Aagot

Mange takk for Ditt hyggelige brev.  Det var som et pust fra en annen verden. – I alle disse lange 6 årene har vi ingenting hört fra Dere, – Mangen en gang flöi våre tanker opp til Dere. –

Jeg vil inderlig håpe at mitt lange utförlige brev endelig er kommet frem til Din Far. – Jeg sendte det riktignok til Reykjavik.  

Ja med våre to gamle er det skralt, jeg kommer nettop derifra.  Det er söndag aften, jeg har vært på Röde Kors cabaret og nå er det en koselig stund å slå av en prat med Deg. – Du hvor lenge lenge siden det har hendt, – Jeg har under hele krigen korrespondert med tante Dikka (Fredrikke systir Rolfs, gift Ernst, búsett í Kaupmannahöfn) og kusine Ruth (dóttir Sigurðar J.)

Med våre gamle går det nå nedover bakke, tante E. (Elisa, systir Rolfs) er helt borte, hun snakker bare om onkel Hakon og mange andre som er begravet for lenge siden.  I dag for eksempel sto jeg og snakket med Lisbeth, en av pleierskene, så kom hun (Elisa) og sa at jeg måtte gå hjem da hun skulde snakke med onkel Hakon i telefonen og nå bare forstyrret jeg henne.  Tante Olga (systir Rolfs) synes jeg synd i, hun er ikke på langt nær så slöv og plages naturligvis av all tövet til E.

På en annen side har de det jo godt, der er 2 hushjelp, eller pleiersker får vi nok kalle dem; Lisbeth, hun som har vært der lengst er en perle, hun er så snild med dem, som sagt gjör alt det beste som kan gjöres for  dem. –Det er jo så utmerket at de kan få beholde så god hjelp.  Her er meget vanskelig med hushjelp. – 

Det har været en meget vanskelig tid for oss alle.  Vi kan ikke si at vi har sultet, men meget, ja svært meget har vi savnet.  Og under hele krigen har svarthandelen florert men heldigvis er det nå bedre. – Sterk rasjonering har vært hos oss, jeg fikk for eksemplel ¼ l. skummet mælk pr. dag, så Du kan tenke Dig at det blev en sykling og lange veier gikk vi for å få litt nysilt melk.  Brödrasjonen var ytterst liten likedan, smör 30 gr. pr. dag, – så de der ikke klarte å skaffe sig noe ad omveie hadde det meget vanskelig. – 

Klær og sko er det fremdeles vanskelig med. – Så hvis Du kunde skaffe tilveie nedenstående til tantene. – De trenger:

2 par ullströmper til tantene og 2 par til meg

2 stikklaken (bommesi)

2 flonellsnattkjoler

Ullgarn til golfjakker

Lakenstaut(?) til putevær, alt med tråd

Samt rökt og salt kjött og flesk

Så hvis det var mulig å skaffe det, vilde de sette stor pris på det.

Hvis jeg kan bry Deg med en paraply, og et par sko og kalosjestövler, gumisko eller lignende, jeg bruker nr. 35 i sko så 36 i kalosjer passer meg. –Oppgöret finder sted så snart vi kan få sendt penger til Dere.-

Som Du kanskje har hört er min mor (Eugenie, kona Einars) död under krigen i februar 1942. – Tante E. minder meg sånn om henne, hun var også på slutten helt vekk, igrunnen enda verre da hun hadde det med at all avföringen gikk. – I grunnen er jeg glad for at hun slapp å oppleve denne forferdelige tiden nå i de siste årene.

Jeg har Grethe´s datter Karin boende hos meg, hun går på middelskolen her og skal bo her i 2 år. – Hennes far har jo vært på Island og hilst på, ja i hvert fall onkel Rolf. – Hun er söt og snild, vi har det så koselig.

Nettop har hun vært hjemme en uke fra skolen da hun var forkjölet.  Attenom henne har Grethe en sönn som heter Einar og er 13 år.

Ja, kjære Aagot, det var hyggelig å se og höre om Deg og Dine.  Takk for billedene, den lille gutten Din ser fornöielig ut og Din datter  Didda ligner meget på Deg. – Grethe er strålende for at hun hörer stadig fra sin mann, han er i New York på et skipping kontor og kommer antagelig hjem til jul. – Så heldigvis slapp han ifra det med livet.

Jeg personlig har det bare godt, jeg har god post steget i gradene og har et koselig lite hjem. – Etter at mor döde satt jeg igjen med en 3 værelses leilighet og leiet det ene da bort så jeg har nå 2 værelser.  Jeg har nå Karin som bor hos meg.

Hvad tid har Du tenkt å ta Deg en tur til Norge?  Her er plass hos mig kjære Aagot, og Du er hjertelig velkommen hvad tid som helst.  Tenk nå på det om Du ikke kan få det til eller om Du reiste sammen med Din far.  Ja, som sagt Dere er hjertelig velkommen hos mig hvem som enn kommer. – Jeg har god plass. – Hvis Dere ikke er for nöie på det. – Jeg håper forresten så snart bolig restriksjonerne blir opphevet at jeg da kan få lov å oppsi min dame, så jeg kan få igjen det 3je værelse. – I alle tilfeller har jeg i hvert fall plass. –

Vær så snild og hils Din far likedan Olga og Thulin, de jeg kjenner av familien.

Nå slutter jeg for denne gang.   Masse hilsener, – Marie.

  1. brev.

Stavanger 29/11´45

Kjære Aagot.

Först og fremst mange takk for pakken med innholdet som er kommet ret frem altsammen.  Det var deilig å få noe ordentlig på benene igjen.  Likedan kaffe m. v. kom vel med.  Tante E. trengt sårt nattkjolene og Ruth er i full gang med syingen. – Kaffe m.v. har jeg delt med tantene. – Men vi to i hvertfall må nok gjöre opp på en eller annen måte.  Det er ikke mening i at Du skal spandere dette på meg, men jeg skal nok gjöre opp med Dig allikevel i sin tid.

Jeg har i all fall sendt Deg en bok og håper at den kommer frem og interesserer Dig.  Bokhandler Opsanger(?) har sendt den.  Likedan har jeg sendt en bok til Din adresse til Din far.

Jeg reiser i julen til Grethe.  Hennes mann kommer forresten hjem med “Stavangerfjord” ca. 18. des.  Så dermed blir nok stas.

Våre to gamle har det jo forholdsvis bra, de har jo nå to pleiersker, dessuten er Ruth der og hygger for dem.  Hun tenker på å reise i januar, men kommer antagelig igjen i mai. – Jeg er spent på å höre om hvordan det går med onkel og hånden. – Håper riktig at det kun er en overgang med smertene.

Jeg skal se å sende Deg etter jul noen billeder av Grethe og meg og hennes familie.

Nå vil jeg önske Deg og Dine en riktig god jul og lykke i det nye år.

Masse kjærlige hilsener fra Marie.

En hjertelig hilsen til Olga med fam. 

  1. brev.

“Isfrue” i sjöen 3/2 1952.

Kjære Aagot.

Ja, nå er Du nok forbauset over å få denne epistel.  Jeg var så lei da jeg så av Stavangeravisen at Du hadde vært i byen og jeg ikke hjemme, for jeg bodde i 8 mdr. i Göteborg, da jeg nå er gift og min mann hadde tilsyn der med 2 nybygge.  Nå har jeg vært ute med ham siden juni i fjor men reiser antagelig hjem nå ut på våren – april eller mai.  Det var meningen at jeg vilde skrevet tidligere til Deg men var reist både ifra Din og Olga´s adresse.  Nå har jeg skrevet til kusine Ruth i K.havn og fått den.  Desverre husker jeg ikke Olga´s navn etter at hun er gift.

Båten har gått her mellem Curacao og Santos og B. Aires, nå er jeg for fjerde gang på vei til B.A. og hilser da altid på kusine Dagmar (dóttir Sigurðar J.), hun er gift med skipshandler Erik Herem´s bror, Kalle. – 

Her sitter jeg og skriver i 30° varme, og hjemme i Norge har de vinter med masse med sne, det har dere vel også på Island.  Tenk om Lars og jeg kunde komme opp med en båt?  Men dere trenger kanskje ikke olje, for det er tankbåt han förer!  Oh Du men det er lenge siden vi har sett en annen, det var i vår grönne ungdom, og Du er nå mor med mange barn og kanskje bestemor også. – 

Og jeg skulde gifte meg på mine, jeg vil ikke si gamle, nei da “eldre” dage.  Min mann var enkemann uten barn, han kom hjem etter krigen, hans förste kone blev syk og döde kort etter.  Hun var en vennine av Grethe.  I fremtiden kommer jeg til å bo i Rasvåg på Flekkefjord på samme sted som Grethe har sitt hjem for vi har der hus.  Det er en nydelig öy som heter Hidra, Rasvåg ligger på.  

Kusine Ruth tenker på en Norgestur og jeg venter henne også til vårt hjem.  Ennå har vi min tidligere leilighet i Stvgr. – Men der bor Grethes gutt Einar.  Ja Grethe er også ute og seiler med sin mann, de går også på Syd Amerika, men Montevideo, så vi har ennå ikke truffet en annen, hun har vært ute med ham siden januar ifjor. –

 Ja, nå er det bare tante “Dikka” igjen av söskenflokken, det var sårt for meg den förste tiden tantene var borte, jeg stakk jo ofte innom dem.  

Jeg trives meget bra ombord, er heldigvis av de som ikke blir så lett sjösyk, men så har der jo vært fin fint vær her i tropen er det riktignok et meget varmt, fuktig klima, men ikke noe videre uvær. – Vi har det utmerket ombord, en nydelig dagligstue med et lite soveværelse og bad W.C.  Foruten meg er der en kvinne til, det er messepike.  

I dag er söndag og vi  regner å være i B.A. neste söndag.  Denne turen har vi vært i Trinidad og hentet olje. –

Nå må Du være så snild og hilse Din mann og alle sösken og håper inderlig at Du på Dine fremtidige Norgesturer gir meg et lite vink så jeg får hilse på Deg.  Det vilde vært hyggelig å höre noe fra Deg.  Adressen f.t. er:-  ja, Du må sende flybrev:  Kaptein Lars Nilssen, M/s “Isfruen”, Sigvad Bergesen, Stavanger, så sender de det videre.

Kjærlig hilsen – Marie

  1. brev.

Rasvåg 4. des. 1955.

Kjære Aagot!

Nå måtte jeg gripe til min penn og endelig få sendt Deg noen ord.  Det er for galt at jeg ikke få höre noe ifra Dere. – Jeg hadde nylig brev fra kusine Ruth og tante Dikka er ikke rar men så inderlig fornöyet.  

Jeg har det bare bra og trives utmerket her på det lille stedet. Min mann Lars er nå helt sluttet sjöen og trives godt hjemme.  Han har seilt hele sitt liv så nå går han hjemme og arbeider med haven og huset.  Desuten har vi både motor- og robåt, men til nå har vi ikke hatt sjöhus til alt dette.  For tiden er han opptatt med bygging av sjöhus, det står snart ferdig.  

Vilde det ikke vært morsomt å komme til besök  hos oss.  Ruth tenker endelig på en Norgestur til sommeren, om Du også kunde finne veien hit!  Jeg tenker oftere på Deg end Du tror, for når reiser til Flekkefjord på stor  kay, det ligger der ofte islandske båter i havnen fullastet med tönner, og da tenker jeg mon der kan være noen av Dine enten barn sösken eller söskenbarn ombord.  Vi bor 1.1/2 time med båt fra Flekkefjord og hvis noen af dere kommer til Flekkefjord så er det bare til å telefonere ut til oss.  

Jeg har ikke vært i Stavanger på ett år, men i neste uke vil vi dit en tur.  Du skjönner jeg er nå særs glad i gamle Stvgr. , der har jeg tilbrakt den meste tiden.  Dessuten har Lars en eneste söster som bor der.  Der er liten familie hos oss.  Grethes mann har nettop vært ute i 9 mdr og er kommet hjem.  De bor en 10 min. med motorbåt herfra. – hun har en voksen datter Karen på 26 år som er barnepleierske og ansatt i Stvgr.  Sönnen Einar er 23 år og går i Stockholm på tekniske skolen.  Du skrev visst i ett av brevene om en af dine var der.  Vi har hatt en strålende sommer, solskin fra morgen til kveld i ukevis.  Her er altid mange sommergjester, men i år var der særs mange, forskjellige nasjoner.  Det er nå helst familie til fastboende og sjöfolk som finner seg sine ute.  Ruth skrev at Dagmar vilde komme hjem i 1957.  Min svoger Gustav har gått noen turer til Buenos Aires og hadde ferske hilsener med hjem.  Sender noke amatörbilder.  Skal sende noen bedre siden.  I hvert fall får Du så nogenlunde se hvordan vi tar oss ut.

Nå vil jeg önske Deg med mann og barn en riktig gledelig jul og et velsignet nyttår.  Mange hilsener til Dine sösken og en hjertelig hilsen til Olga.  Jeg skriver senere noen ord til henne.

Masse kjærlige hilsener fra Marie.

Ps.  Jeg er ikke sikker på om jeg har takket for alle törbillederne jeg fikk engang i tidligere brev. 

  1. brev.

Rasvåg 4/6 1956.

Kjære Aagot!

Det er en stund siden at jeg har hört fra Deg. – Men nå stunder det til sommer og Du nevnte i Ditt siste brev om en svigersönn som var styrmann og gikk på Fl.fjord.  Når han nå kommer må han endelig besöke oss.  Han må bare spörre losen, for han er herfra og dessuten er lossköyten stasjonert her. – Det vilde vært hyggelig å få hilse på ham, som ret også setter pris på å komme litt ifra båten når han har fri. 

Grethes sönn Einar er i Stockholm og går på tekn. skole der.  Så vidt jeg husker nevnte Du om en av Dine var der. – Nå er jo tante Dikka gått bort, den siste av de sösken. – Jeg venter Ruth en tur i august, da tar hun nok en tripp til Stavanger. – 

Grethel og Gustav reiste ut for et par dage siden.  Han skal före “Bernhard Hansen” flekkefjordsbåt.  Vi lever stille og rolig.  L. har bygget sig sjöhus og er opptatt med malingen av det, jeg steller hus og have, likesom dyrkingen i haven faller på meg “gårdsdrengen¨.

Masse kjærlige hilsener fra Marie.

  1. brev.

Rasvåg 20/3 – 57

Kjære Aagot.

Mange takk for hyggelig brev!  

Mellem jul og nyttår var vi i bryllupp i Bergen.  Grethe´s sönn Einar giftet seg og foreldrene kunne ikke være med da de er ute og seiler.  Vi skulle likesom erstatte foreldrene, men tårerne var ikke langt vekke hos meg da jeg fulgte brudgommen opp til alteret.  Nå er han bosatt i Stavanger.  Er det ikke forunderlig både Grethe og jeg skulle flytte fra byen mens han bosetter seg der. –  Han er ansatt på Bråtens flyverksted som teknikker på Sola flyplass. –

Det blir hyggelig å få hilse på din datter Adda. – Hun kan bare ringe Rasvåg nr. 14 – eller skrive. Om sommeren er her mange sommergjester, de fleste er nå familie av den fastboende befolkningen eller fraflyttede Rasvågfolk.  

Vi har hatt et forunderlig vær iår.  For ca. 14 dager siden var der deilig vårvær varmt og godt og nå har vi full vinter igjen, det sner og stormer.  Fiskerne har ikke gjort det så godt iår. – Befolkningen består for det meste av fiskere og sjöfolk.

Ellers har vi det stille og rolig om vinteren, – især når fiskesköytene er ute da er det kun los- og redningssköyter som farter fram og tilbake, ja, den siste som også har stasjon her benyttes både til syketransporten, den hjelper i sorg og glede.

Hjertelig hilsen – din heng. Marie

  1. brev.

Rasvåg 9/5 – 57.

Kjære Aagot!

Vil kun sende noen ord. – Her grönnes det men så kaldt og törrt vi har fått det.

Hele bygden sjauer(?) med storrengjöring, ja det er kvinnene mens mennene pusser båtene.

Vil gjerne få höre hvad tid Adda kommer, for vi tenker på en ferietur i slutten av juni.  Bare vi får vite det, så innretter vi os, for vi har forferdelig lyst å hilse på henne.

Enten Du eller hun sender oss noen ord om tiden.

Masse kjærlige hilsener – Marie – og fra Lars.

  1. Brev.

Rasvåg 8/12 – 60.

Kjære Aagot!

Atter står julen for dören og da går tankene til slekt og venner hjemme og ute.

Din sönn Rolf utetter.  Han fikk vel ikke tid til denne avstikkeren herute.

Vi har det bare bra.  L. Er så opptatt med vannverk.  Vi har 2 store gode vann her oppe  i fjellene, så hvis de får det til med verket så kan vi få vannklosett, bad har vi, men der blir lite vann om sommeren.

Med Gustav er det dessverre ikke så bra.  Han og Gretel kom hjem isommer og da sluttet han sjöen, men så har han fått noe med hjertet.  Först fikk han et anfall iStvgr. Og lå i flere uker på sykehuset der.  Etter at de var kommet hjem fikk han det andre anfall og har nåligget på sykehuset i Fl.fjord i flere uker, men er bedre nå og regner med åkomme hjem til jul. –Gretel´s sönn Einar er bosatt i Stvgr. og ansatt i Bråtens flyselskap. De har fly på Island så det kan tenkes du får visitt av Einar, en god dag banker han på hos dere.

Vi har redningssköyten stasjonert her i vintermånedene.  Det kom vel med for den gikk til byen med Gustav da han fikk det anfallet.

Vil nå önske dere en riktig god jul og et velsignet nyttår.  Med masse hilsener til deg og dine – Marie og Lars

Svo fannst eitt bréf í viðbót – lokapunktur – frá Lars

Rasvåg 26/9-69

Kjære Aagot, takk for kortet jeg fikk lördag.  Skulde ha skrevet til dig for lenge siden, men gruet for det og utsatt det. 

Jeg har en meget trist nyhet å fortelle dig. Min egen kjære Marie er desverre ikke blant oss mer.  Ifjor höst blev hun syk og kom på sykehus 28de november.  Det viste sig å være meget ondartet, og ved pröver sent til Oslo viste det sig å være Kreft.  Hun blev så sent til Radiumshospitalet den 18de december.  Men desverre var det nok kommet for langt. Det var svulst i den ene eggestok og det hadde bredd sig til lungene.  Jeg var en tur i Oslo i begyndelsen av januar, og då sa legen til mig at der måtte en operasjon til, men at hun var for svak nu, men hvis hun fikk mer krefter så skulde de forsöke.  Jeg var forberet på det verste.  Jeg reiste hjem en tur, men bare nogen dage etter fikk jeg telefon om å komme, men  kom forsent for hun var död om kvelden og jeg kom neste morgen.  Förste gang jeg var der sa hun at hun var forberedt på å dö og hun önsket å bli kremert.  Hun döde 20de januar og blev kremert den 27de i Oslo.  Kan ikke skrive mere men du forstår nok det.  Kjerlig hilsen – Lars

Håper dette rekker dig for du reiser, for ditt brev tok lang tid, helt fra 5/5 til 24/5.

Bréf frá tante Laura Eik á árunum 1938 – 1947

Bréf frá Laura Eik

Sommerlyst 9.1.1938.

Kjære Aagot!

Hjertens tak, du kjære trofaste Aagot, som altid husker mig med jule- og nytaarshilsener!  Jeg er ikke utaknemmelig, saa hjertens glad hver gang, og jeg tænker saa ofte paa dig og dere alle, er ofte indom i tankene, naar jeg saa ofte i vaagnenattetimer maa bede vor himmelske far om at holde sin værnende hand over slægt og venner allesteds.  Jeg begriper der paa Island hos dere alle og rundt om I America og alle herhjemme.  Saa jeg er ofte indom dig og din store flokk, tænk 9.  Ja jeg önsker saa inderlig at Guds rige velsignelse maa hvile over dig og dit hjem!  Det var saa gjeldt isommer at faa ha din far hernede og höre om dere alle.  Det var saa hyggeligt at faa være sammen med ham og hans söskende og han var saa snil an kom og hilste paa mig ogsaa.  Og faa se billeder af dere alle.  Og at höre hvor du er snil og god, Aagot.  Ja det var din mor ogsaa.  Det var bra de fik være sammen isommer de fem söskende og ha det saa hyggeligt sammen, det var de nok glade for de andre da det ikke blev længe för de var færre.  Han var saa opmærksam og elskværdig, han hörte lidet, men det kunde nu næsten ikke mærkes for öinene fulgte med alt. 

 Ja det er saa, vi blir gamle.  Nu var jeg 75, 20. December.  Jeg kan næsten ikke tro det.  Og jeg er frisk og kan gaa ute hver dag, gaa til kirke hver söndag.  Alle mine har det bra.  Jeg var hos min ældste sön Christian min geburtsdag.  Og jeg var der sammen med Onkel Hans og Tante Sigfrid ogsaa.  Onkel Hans var 60 aar 6. Januar, men det ved du nok.  Juleaften var jeg hos Chr. sammen med alle mine.  Juledag ligesaa hos Harald.  2den dag var jeg alene hos Cici.  Hun havde netop havt confirmation og der var vi alle.  Hun har bare to barn, Mette Margrethe 18 aar, Johs. 15 aar. Chr. har 5 som var Olgas og en liden Egil, 6 aar, i sidste ekteskap.  Harald har to smaapiger,10 og 6 aar, Ragnhild og Kirsten.

Berge Överland kom hjem til jul fra Montreal hvor han har bestyret Sjömands-læseværelset i sommermaanedene.  Han skal nu ordineres som prest og reise over igjen ivaar.  Imens skal han være reisesekretær for sjömandsmissjonen her i landet.  Hans kone og lille sön Orm har boet paa Bryne isommer, der bor hendes familie.  De besökte mig til geburtsdagen. Orm Ö. er styrmann paa “Kong Olaf” i hurtigruten og har det bra.

Marthe bor her nu, men de skal bygge paa Gausel isommer, de har solgt sit hus her.  Hun hart re söde barn og ser saa godt ut som du.  Margrethe er gift med skogmester Sundby og bor i Narvik, har to söde smaapiger.  Inger Johanne skal indvies til Sanitetssöster denne maaned og har bedt mig være med ved höitidsligheden.  

Jeg ved du faar brev fra dine tanter og ved om din nærmeste familie, saa det behöver jeg ikke skrive om.  Jeg vilde bare sende dig en hilsen og takke dig fordi du er saa snil og god og önske dig al muelig lykke og velsignelse for dig og alle dine i dette aar og i alle aar.

Jeg fik ikke sige farvel til din far isommer og bede ham hilse dere alle.  Saa ber jeg dig om at hilse Olga, naar du skriver til hende.  Hun kom ikke til Norge mer og vi vilde saa gjerne havt hende her.  Og de kjærligste hilsener for dig, din mand og din barneflok.

Din Tante Laura.

———————————————–

Solvang 17.7.38

Kjære kjære Aagot!

6maaneder siden jeg fik dit brev som jeg blev saa usigelig glad for!  Hvor det glædede mig at læse om dig og dit virke og om alle dine kjække barn!  Jeg taler med Tante Elisa nar jeg træffer hende; men det blir med det.  Det var saa hyggeligt ifjorsommer at være sammen med din far og hans söskende, men, det blev med det.  Jeg kan jo ikke arbeide andet end med mine hænder, men jeg faar altid arbeide nok – strikning og reparationer, jeg er ikke snar at arbeide og maa være flittig skal jeg faa noget gjort.  

Over Nytaar fik vi vide, at vort kjære hjem Sommerlyst skulde nedlægges og vi som boede der skulde flytte over paa det nye flotte hjem “Solvang” som Handelsforeningens understöttelsesforening byggede ifjor.  Det var ikke saa glædeligt for os.  Vi var bare 9 stk.  og vi havde saa udmærket bestyrerinde og det var som vort eget hjem, godt i alle henseender.  Men det maatte ske og vi maatte gjöre os istand til flytning: skille os af med alle vore eiendele, undtagen 4 ting at staa paa gulvet og undtagen vort personlige gangtöi.  Jeg tror ….. var det værste for os at skilles fra.  

Saa flyttet vi, og det var underligt.  Her er moderne i alle ting, bra for alle, som intet feiler, kanske de som har ordnet alt, ikke har prövet at være gammel netop.  Men her er godt og greit, god mad faar vi, og elskværdig bestyrerinde og betjening er her.  Vi betaler det samme som paa Sommerlyst, 80 kr. pr. md.  Saa naar vi har vænnet os til forandringen blir det nok bra.  Vi blev bare 5 som kom her.  En döde för vi flyttet og en var saa syg at hun flyttedes til sin datter og hun lever nok ikke længe.  En vilde heller flytte paa et andet hjem hvor hun fik alt sit med sig.  Her er to herrer, Kapt. M. Worsöe og Kjöbm. Bjoland, meget stilfærdige og fine mænd.  Paa takterassen, 4de etage, har vi utsyn over vor vakre by, söen, öerne, fjeld og himmel, herlig utsigt.  Mangler bare sol og sommer og klar luft.  Regn, regn uafladelig de sidste maaneder.  Svart an..  for landmanden.  Men det har laget sig för, saa haaber jeg at det vil ogsaa i sommer.

Mine barn er paa landet, d.v.s. mine sönner og deres familier.  Cici har været et par dage paa Skjernerö med sin sön Johs.  Han er nu reist til Mandal for at være gjæst 3 uker hos sin onkel, Capt. A. Floor fra London, som har leiet et sted der for ferien og har inviteret barnene dit.  Johs. Thor er meldt ind paa 2aarig Handelsgymnasium.  Sösteren, Mette Margrethe, har faaet en liden post og kan först reise næste lördag.  Hun tog artium i sommer, vil gjerne læse videre, men ved ikke om det blir raad til det.  Johs. tok middelskoleeksamen nu.  Christians ældste sön Öystein har været i Oslo og gaat gjennem alle afdelinger af Kværnes fabrikker og har nu tat eks. ved Freiders handelsskole derinde.  Broderen, Johan, har tat eksamen ved Stvgs. Handelsgymnasium.  Else, den næstældste vil slutte sin post som bokholder hos sin far og reise til Oslo for at pröve ta artium paa et aar.  Hun er meget flink og har læst meget hjemme saa hun greier det nok.  Saa mener hun at ta lærerpröven og bli lærerinde, mener at kunne tjene baade Gud og mennesker bedst paa den made.  Gid Mette gerne vilde ogsaa den vei.  

I gaar besögte Orm Överland mig.  Han var gaat ombord for 14 dage siden efter et 6 ugers ophold paa sykehuset for ischias.  Han spurgte etter dere og jeg læste dit brev for ham – han blev vældig imponeret over alt det du kan overkomme.  Han bad mig hilse dig og Olga.  Han var saa indtat i Olga.  Men det var vi alle.  Hans ældste söster Martha, fru tandlæge Aanestad, ligner lidt paa dig.  Hun har tre söde barn, er altid I godt humor og greier sig bra.  Margrethe bor i Narvik, gift med Skogmester Sundby, har 2 deilige smaa piger og er et jern at arbeide men noksaa nervös, haaber det gaar over.

Inger Johanne er sykepleierske, f.t. i Haugesund, söd og snil, tyk og god.  Berge Ö. er sömandsprest i Montreal, Randi bor paa Bryne med sine 2 söde smaagutter, Orm og Dag.  Der er ikke bopæl for prestens kone i Montreal.  

Hans maatte desværre slutte som lensmand, en sön af lensm. Kolbenstvedt er lensmand i Nedstrand nu.  Det var en sorg for os alle.  Din onkel Hans er den samme gjille snille Hans som altid, hans kone er vist et af de flinkeste kvindemenneske som er til, skjötter sit hus eksemplarisk og byens interesser likedan, ja hun er enestaaende.  Jeg har ikke set Ruths lille pike men jeg skal ut og se hende.  Ja, de har det alle udmærket og det er svært hyggeligt.  

Jeg skal bort og hilse paa dine tanter Olga og Fredrikke og takke for sidst.  Nu er det saa nær.

Kl. 6.  Nu har jeg været og besögt dem.  Det ösregner og jeg tror de syntes det var bra at faa visit i sligt veir.  Tante Elise reiste til Jelsa Onsdag med din kusine Ruth Jespersen, som ogsaa er her paa besög.  Hun havde anbragt sin mor paa et hvilehjem udenfor Kjöbenhavn.  I dag var der kommet telegram fra Ester:  “Mor önsker Ruth hjem”, til tanterne og de telefonerte til Jelsa.  Ester havde skrevet did, at mor var syg.  Saa skulde Ruth komme her iaften fra Jelsa og reise videre imorgen.  Men Tante Elise skulde bli derinde og en veninde af hende skulde reise til hende imorgen.  Tante Olga var rigtig kjæk og Tante Fredrikke ligeledes, der er altid saa hyggeligt, masse skjönne blomster har de altid.  

Jeg saa billede af Olga og hendes 4 smaapiger, det er rart hvor tiden gaar.

Hvis din far er hos dig eller du skriver til ham, maa du hilse ham saa meget, han var saa elskværdig at sende mig kort til Jul. Og ligeledes Olga maa du hilse.  Jeg har ikke Cici her, men jeg ved jeg skal hilse fra hende.

De kjærligste hilsener for dig og din mand og alle dine barn, gid jeg kunne se dem!

Tak for billederne, ja du kan tro jeg var glad for dem.

Jeg haaber du faar en liden tid at skrive nogen ord til mig engang.  Det vil glæde din gamle grandtante Laura.

Solvang 28.1.1940

Kjære Aagot!

Hjertelig tak for brev og billeder, det glædede mig alt.  For en kjæk flokk dere har, det er velignet at se I denne tid.  Denne onde tid!  Et velsignet aar önskes Eder!  Vi har lov at önske og bede at Gud vil naadig avværge de truende farer fra os alle.

Jeg fik en kjedelig bronchit Nytaarsdagen og har ligget tilsengs siden, er netop kommet paa fod og har idag förste gang været need til middag.  Saa det ser ud til at det skal gaa bra.  Og jeg maa nu se til at begynde at take for alle Julehilsener.  Jeg fik atter igaar hilsen fra Tante Elise, de er kjække begge to. 

Men vi har faat uvant frost farligt fore, fryd for barn og ungdom, men slemt for gamle, her har vært en mængde benbrud, 2 her paa hjemmet kom paa sykehuset I Julen, og igaar havde overlægen sagt at folk maatte slutte at goo ud, de havde ikke rum for flere benbrudlænger.  Saa jeg har intet forsömt ved at ligge tilsengs denne maaned.

Hans og Sigfrid ser jeg aldrig nu, siden de er flyttet til Gausel, men alt er vel.  Kanhænde Sigfrid har unddrat en del officielle hverv nu, siden de flyttet ud.  

Mine har det travlt alle.  Mine sönner strever alt de kan for at holde balancen i denne vanskelige tid, ja strever alt for meget til at kunne ha nogen hygge af livet, men det er vel nödvendigt slig.  Haralds kone, Ragnhild er meget flink og driftig og greier alt, baade sit hjem og sine to smaapiger og er meget optat med lotternes mangehaands gjöremaal og Röde kors og Saniteten, jeg begriber ikke hvordan hun faar det til, men hun er frisk og stærk og har baade hoved og hænder iorden.  Edith, sösteren, har store hus og mere at varetage, saa hun har nok med sit.  Christians Else er i Oslo og skal ta artium isommer og har kontorpost ved siden af – alt for meget, selv om det er Else.

Christians Öystein er paa Hamar i forretningens anliggender dette aar, men blir vel indkaldt for vakt snart.  Johan ligesaa.  Diddi har post paa Norsk Hammerværk og Chr. Olaf har netop  tegnet sig til konfirmations forberedelse og skal ta middelsk.eks. isommer.  Egil er 8 aar.

Ja, Gud være tak for al godhed mod os hidtil, vi har havt det godt.  Maatte han holde sin naadige hand over folk og fædreland fremdeles.

Cici har faat litt livsmod igjen.  Hun har en ubrukelig arm og kan lidet gjöre til livsophold.  Hun skriver lidt i aviser og blad og tjener lidt med det.  Hendes Mette er i Oslo og strever med det langvarige stadium som medisinen kræver.  Faren betaler for hende.  Johs. blir færdig med 2det Handelsgymn. isommer, han er 18 aar snart og er en snil gut mod sin mor.  Mette var hjemme i Julen og fik da nattevakt paa sykehusene og det likte hun svært godt.  Her er lidt mangel paa sykesöstre nu, siden de har faat saa forkortet arbeidstid.  Paa Rogalands S.hus har de bygget et flot hjem for söstrene og naturligvis adskillig andet og det blir nok kostbart alt, fordoblet personale og höiere lönninger.  Inger Johanne Överland, min yngste brordatter, sanitetssöster, er helsesöster i Vadsö.  Hun blev sövnlös en tid för Jul og lægen beordret 1 md.s perm. som hun tilbragte hos sin söster Margrethe Sundby i Bodö.  Nu er hun i arbeide igjen.  Margrethes mand er forstmand, skogassistent tror jeg.  Hun var hjemme isommer med to söde smaapiger.  Hun var hos Marthe Aanestad som har hjerterum og husrum for sine söskend, og for andre med.  Martha er en perle og hendes mand, Tandlæge Aanestad er lige snil og god.  

Jeg husker ikke om du var paa Nedstrand.  Jeg vet Olga var der.  Nu er der ingen af dem der længere, sörgeligt nok.  Hans er reist ut som Styrmand med en Oslobaat.  Ja, det er haarde tider for sjöfolkene ogsaa.  Orm Ö. er Styrmand paa “Kong Olaf”, og Berge Ö. er sjömandsprest i Montreal, Can.  Han fik sin familie over for snart et aar siden.  Det er forfærdeligt med alle de forlis og dödsfald.  Aa om alle vilde vende sig til Gud mens her er tid – det er idag.  Vi vet jo at döden kan kalde naarsomhelst.  Og Gud stöder ingen bort, som kommer til ham, for Jesu Kristi skyld og i hans navn.

Kjære Aagot, jeg tænker du er træt af mig nu.  Jeg blev saa glad for du husker paa din grandtante, at jeg maatte begynde med dig idag, det blir ikke saa meget med mig.  Dine virkelige tanter er lige gamle, Elise og jeg akkurat, jeg var 77 aar 20. Dec.  Du maa hilse Olga fra mig.  Naar Orm kommer op til mig, spör han ofte efter Olga.  Og du sa at du ventet din far, du maa hilse ogsaa ham saa meget.  Det er saa hyggeligt naar han er her paa besög.  Vær saa selv, kjære Aagot, med mand og barn hilset kjærligst fra din gamle Tante Laura.

Stavanger 20.9.1945.

Kjæra Aagot og kjære Rolf!

Eders niece og kusine Marie rivet mig op en dag og sa de havde faat brev fra Rolf og fra Danmark fra Fredrikke Ernst.  I gaar var jeg need hos Olga og Elise og fik da læse brevet fraIsland.  De har siddet og ventet og ventet at nogen af Eder skulde komme.  Glade som de var over brevene, er det en stor skuffelse at Rolf ikke er istand til at komme.  Men de er saa stille og snilde og Gud hengivne og sier ikke saa meget.  Olga var noksaa ussel en tid, men er nu noget bedre.  De har jo hver sin udmærket pleierske og det er nödvendigt.  Da Elise blev saa urolig fik de Marie Svandsons mangeaarige pige og pleierske Janna og det er saa hyggeligt at komme ned til dem, der er altid saa koseligt.  Olga er nu saa bra igjen, at hun kan hjelpes bort til bordet, og Elisas ben er blitt helt rörige igjen og Janna kjörer ut med henne i rullestolen.  En dag havde de været helt op til det nye Domkirkens Alderhjem paa Duesvei, det blev nu lidigt og istandsatt, saa beboerne er flyttet ind igjen, til stor glæde for dem alle.  Sparekassens vakre hjem er ogsaa snart istandsatt saa beboerne, som nu har været paa Sand i 5 aar kan faa komme hjem igjen.  Det er værre for os.  Vort præktige Solvang som Gestapo tok fra os, er nu beboet af Criminalpolitiet og det faar vi nok ikke igjen för de blir færdige med forhör og domme over landsvikerne.  Gud hjælpe dem at dömme retfærdig, saa her ikke blir mer ondt af i sindene.  En ung pike sa en dag:  De kan da vel ikke hate bestandig.”  Nei, vi maa tro at Gud vil styre hjerter og sind til det beste.

Vi bor i Bergesens hus, Egenæsvei 95.  Denne eiendom er nu kjöpt af Röde kors, de vil nok gjerne overtage det, men de jager os nok ikke ut.  Vi vilde nödig ta en vinter til her.  Men vi var jo glade som fik tak over hodet.  Nu begynder det at lysne.  Bedre bröd og mere bröd.  Av og til kjött og flesk ogsaa.  Salt fisk og frossen fisk har vi havt nok av hele tiden og nu faar vi av og til litt fersk fisk ogsaa.  Melk faar vi mere av, men smör og sucker er det fremdeles snotte rasjoner av.  Dog vi har greiet det, og med lite sygdom og Gud e lovet som har holdt sin hand i naade over os.

De andre hjemme, og alle enlige og syke, har faat danske pakker og svenske pakker, vore naboland har været svært snile og god mot os.  Det har nok ogsaa Olga og Elisa faat.  Det blev slut paa forsendelser fra Ruth og Fredrikke det sidste krigsaar, de fik nok ikke lov at sende, men saa kom Röde kors pakkene.  Ja, der har været gode mennesker, som har været utrættelige, Gud velsigne dem.  Jeg har ikke set disse pakker,men de sier, di inneholder meget godt.

Lisebeth skriver nok, om de trænger noget Tantene, de spiser godt og ser godt ut, men de er skröpelige nu og trænger hjelp til alt.  Og de har god og kjærlig hjelp.  Gudný Groth og hendes niece besöker Tantene ofte, men gamle frk. Groth er ogsaa skröpelig nu.  Vi blir gamle.  Elisa og jeg er like gamle, 83 til Jul begge to, og Olga blir jo 87.  De blir saa glade over brevene, dere maa skrive ofte, det blir gjerne ikke saa længe det trænges.

Det var ondt at höre at din mand ikke er saa bra, Aagot, jeg haaper at han er bedre, Rolf skrev intet om ham, saa jeg haaper alt vel.  

Jeg var buden ut til Hans og Sigfrid en dag isommer, det var svært hyggeligt. Hjelm skal snart ha bryllup, de fik leilighed i et av Jonassens gamle hus ved kaien.  Ellers faar ingen gifte sig nu, de faar ikke leilighet.  Christians sön, Johan, har to gange faat leiet og de tænkte paa bryllup, men nei, de fik ikke lov.  Cicis sön, Johs. Floor er reist til Kjöbenhavn paa Handelshöiskole; 4 fra Stvgr, 50 fra hele Norge.  Alt ordnet med udmærkede logier.  Johs. bor hos en villaeier i et av de fineste strök og de vet ikke hvor godt de skal gjöre ham.  Han er ogsaa en særdeles snil og god gut.  Ja, danskerne er makelöse.  Kirsten Eik (Haralds datter, 14 aar) var i Aalborg 6 uker hos en forretningsven af Christian, og de vilde komme her næste sommer.  

Du var saa snil, som skrev saa udförligt om alle dine.  Jeg har mine saker hos Chr. og hos Martha Aanestad, saa jeg havde ikke fotos av dine smaa her, men jeg saa dem nede hos tantene.  Det er saa kjækt at faa fölge slekten videre. 

Kjell Överland er like kjæk efter turen.  Orm Överland ogsaa.  Han er nu forlovet med Aase Thoring.  Han er med i Sverige for at hente de to nye baatene D.S.D. har kjöpt i Stokholm og Göteborg.  Han er med i Stokholm.  Saa faar han forfremmelse ogsaa. 

Det va vist merejeg skulde skrive, men jeg glemmer saameget nu.  Cici havde kontorpost hele sommeren.  Det var travlt men hun havde god betaling.  Margrethe Sundby var her en hel tid hos Martha. Saa kom Sundby og hentet dem alle og dagen efter maatte Martha paa sykehuset for galdestensbetændelse.  Hun er kommet hjem men maa liggge 2 mdr.  og skal saa opereres.  Tulla var heldigvis fri og har lovet at være hos hende.

Kjærlig hilsen til dere allesammen fra Tante Laura.

Stavanger 25.11.1945.

Kjære Aagot og allesammen!

Hjertens takk for dit indholdsrige brev, du den bedste av brevskrivere!  Det er saadan oplevelse at faa brev fra dig og höre om alle dine kjække flinke barn og faa se billeder af dem.  De jeg har fra för har jeg ikke set paa 5.1/2 aar, alle mine ting er noe her og noe der, vi bor saa svært trangt her at vi kan bare ha det nödvendigste gangtöi her, og jeg kan ikke komme paa loft og kott og se om det.  Jeg savner böker og billeder, men der er ingen raad med det.  Vi haaper at vi snart faar “Solvang” frigitt, men nu hörte vi igaar at det ennu kan gaa aar og dag, för de er færdige dernede.  Vore “venner” lavet “celler” i hele den store kjeller, kapellet med.  De lovet at skaane alteret og den innerste del; men saa fik vi bud at hente Kristus figuren og korset, og alt blev vanhelliget.  Nu sidder “landssvikere” i cellene, mens de forhöres.  Jeg blir syk av det hele.  Skulde Herren handle slik mot os, blev faa frelste.  Jeg begriber ikke dem som blev landssvikere; men vi er alle syndige mennesker og trænger en frelser og en naadig Gud.  

Nei, dette var ikke Julebrev!  Tilgiv mig.  

Jeg gik ned til Tantene og fru Jespersen med brev og billeder og de blev glade over at se og höre.  De er saa söte og det er saa hyggeligt at komme ind til dem.  De er begge nu noksaa bra og de er saa glade for fru Jespersen og saa har de to udmærkede pleiersker.  De var saa glade for det dere sendte dem, fru J. viste mig det alt.  Ja, her er ikke noe at faa, men det kan kanske lysne med foraaret.  Fru J. kom og forærte mig en liten pose sukker som hun havde havt med fra Danmark, jeg blev ganske rört.  Sukker og smör er det vi har savnet mest, men det blir kanske bedre næste aar.

Berge Överland som er sjömansprest i Montreal, kom hjem med “Stavangerfjord” for at fölge urnene av de faldne i Little Norway, hvor han var feltprest i 3 aar.  Han var for reisen ifört sin löytnantsuniform, som han ellers havde lagt av.  Han fulgte “Stavangerfjord” tilbake.  Han vil gjerne hjem, önsker helst et embede her i landet.  Det var svært hyggeligt at se ham igjen, ikke det mindste forandret paa de 8 aar, siden han blev ansat der.

Jeg var en hel dag hos Martha Aanestad, hans söster, og der kom Kjell ogsaa, han var ofte hos ham i Montreal og er svært glad i ham.  De har 3 barn:  Orm 10 aar, Dag 8 aar og Ingrid 4 aar.  

Jeg havde besök igaar av min sönnedatter Diddi og hendes lille söte Berit, 3.1/2 aar.  Diddi har faat mavesaar fra isommer, laa 1 md.  paa San Fransiskus hosp. men er ikke bra og maa ha pike og fik en udmærket som var 6 aar hos Chr.  Chr. har helst reist dette aar, været i U.S.A. og England og nu helst i Oslo.  Det er forretninger.  De har saa travlt at jeg ser dem sjelden.  Men Cici kikker ind til mig ofte.  Hun har arbeide for t.b.c. og for noe som heter Bonus og strever det hun kan.  Mette er gift med dr. Lars Ulven paa Vardaasen Sanatorium i Asker og hun strever selv for at fuldende sit stadium, medisinsk.  Johs. er i Danmark, Kjöbenhavn, paa en höiskole og har det svært godt.  Bra og snil gut.

Sigfrid strever nu med alt sit”utvendige” arbeid for byens vel og ve, hun er umaadelig flink og dygtig.  Erna er en meget flink husholder og söt og snil, der er saa hyggelig og godt at være hos dem.  Ruth er blit saa pen og de to barna er saa nydelige.  Thomsen reiser f.t. verden rundt og sender smaa beretninger til Aftenbladet.  Der er det bedste forhold trods de tilhörer to motsatte partier.  

Ja, paa Gausel er godt at være.  Hjelm er gift og bor i et av de gamle Jonassens husene paa kaien.  Lykkelige vr de som havde en bestemor som huseier.  Johan Eik faar ikke hus og faar altsaa ikke gifte sig.  Kanske her blir opfört hus eller hytter til vaaren, her er bolignöd overalt.  Ingen faar lov at bo alene i sit hus, de maa pent overlate 1 eller eventuelt 2 rum til (vel at mærke) gifte par.  Ja, her er meget rart, her maa være tilflyttet byen mange nye folk.  Og mange nye slags institusjoner for alle slags formaal.  Men vi faar haape at alt vil gaa med lempe og at alt tilslut maa ordne sig.

Nu skal nok de britiske styrker snart forlate os.  Jeg vet ikke om de har likt sig her.  Vi er vist ikke elskværdige mot fremmede som de danske, men der er vist en del av dem, som har faat venner her.

Og saa nærmer vi os Jul.  Tænk at faa feire Julen som för!  Ja, vi kommer nok til at savne meget av det vi för fik til Jul.  Men der haapes paa risengröt, hvis baatene naar frem. Torsken haaper vi ja indfinner sig som för.  Kanel skal vi faa, men sukker er strengt rasjonert enda og blir nok længe savnet.  Melk er her lite av, folk maatte slakte ned meget av besetningene sine.  Men det kommer sig nok med tiden.

Ja, det blir nok Jul, selv om vi ikke faar feire den paa “Solvang”.  Trots prestene vore er overlæssede med arbeide i de for store menigheder, kommer de til os hver Torsdag og sikkert i Julen, og det glade budskap er det samme nu, som da hyrdene hörte det paa Bethlehems marker. Gud ske lov!  Vi maa haape paa ….lig fred der ogsaa, og der er vækkelse og krav paa nytestamenter i Jödeland.  

Ja, nu er du vist lei av mig, jeg skal slutte.  Jeg haaper din Far kunde faa sig et apparat paa sit værelse.  Her er ogsaa dem som gjerne vil ha radio paa til stadighet, men det gaar jo ikke an.  Jeg kan ikke komme i kirken de sidste 2 aar, jeg fik en let hjerneblödning Jul for 2 aar siden og hjertet er nok træt.  Jeg ser og hörer ikke godt, men jeg har det godt og Gud er saa uendelig god mod mig.  Saa önsker jeg dig og alle dine, Far og mand og dine kjække flinke barn , al Guds velsignelse over Julen og over alle eders dage.  Hils Olga fra Diddi, Cici og mig.  Og alle de andre.  Vær saa til slut hilset hjerteligst fra Tante Laura.

Stavanger, 22.2.1946

Kjære, snille Aagot!

Takk og tusen gange takk for alt.  For dine kjære gode brev og for alt det gode du sendte mig.  Det var saa helt uventet og saa helt uforskyldt.  Men saa velkomment og saa herligt at faa se og eie og kunne brue.  Jeg hörte Tantene fik og var saa glad for det.  Og av Fru Jespersen fik jeg smake dansk raffinade, men det har været og er og blir en raritet i ange tider.  

Vi her har faat den hele “trumpels” tid, en liten teske I et eggeglas hver, hver aften, den ene aften til teen den anden at strö paa gröten.  Men vi har det godt, faar god, veltillavet mat og nok mat, hver dag, hele tiden.  

Ja, dette var uventet.  Og du er vel enestaaende snill som rækker saa langt.  Og du med dit store hus.  Det har været saa kjækt at læse om alle dine kjække flinke barn og at se dem, jeg har billeder af dem alle nu, tror jeg.  Det var ondt at din far blev saa forandret, saa kjækk som han altid var.  Jeg husker hvor han og hans yngste bror spaserte rundt I hele byen og opfriskede barndomsminder, sist han var her, da var de saa kjække begge to.  Og tanterne glædet sig til at han skulde komme nu ogsaa.  

Dine brev og fotografier vandrer fra den ene til den anden, forstaar du, til Tante Fredrikke ogsaa, alle er like begeistrede.  Dere er saa langt borte, og det var saa længe vi intet vidste om dere, saa du tilgir nok os gamle.  Vi er alle saa gla I dem. 

Min Christian sat netop her, da dit siste brev kom; han fik hilsenen og bad mig hilse saa meget tilbake.  

Hans ældste datter Diddi, er gift og har en treaars Berit og en liten ivente.  No. 2, Else er lærerinde I Aker, skolen har 4000 barn, den störste landsskole vi har.  Nu skal vist Aker innlemmes i Oslo, de vokser sammen.  No. 3 Öystein döde 23.1/2 aar gml. 1941, straks efter min Harald.  No. 4, Johan Enevold, giftet sig i Julen sistleden med Gunvor Bjordal og reist 8 dage efter til England for 3 mdrs. kursus i nogen slags maskingreier.  Kjæk, flink gut.  No. 5, Christian Olaf, som moren döde fra, tar nu sin militærutdannelse, f.t. i Bergen.  Færdig til sommeren, da skal han til England eller Zürich til studium.  Han vil bli Chemi-ingeniör.  Meget flink gut.  No. 6, Egil er 15 aar.  

Cicis Mette er gift med Dr. L. Ulven paa Vardaasens sanatorium, Asker.  Hun er ikke selv rigtig færdig med sin med.eksamen saa hun har det travlt.  Johannes er I Kjöbenhavn paa en treaars utdannelse som bokhandler.  Cici striver haardt, men hun er frisk og kjækk og svært snil mot sin mor.  Hun ber mig hilse.

Haralds Ragnhild og Kirsten er 19 og 15 aar, flinke begge to.  Ragnhild vil studere, Kirsten er bare musikk, men hun vil nok frem hun ogsaa.  De har en liten bror 1.1/2 aar som de er svært glad i.  Der har du alle mine.

Berge Överland, sjömandsprest I Montreal, Canada, kom hjem med urnene af faldne norske derborte fra.  Det var hyggeligt at se ham igjen, akkurat lik sig selv.  Han kom med “Stavangerfjord” og fulgte den tilbake, men vi fik da se ham.  Aanestads bad mig ned for hele dagen for at jeg skulde faa være sammen med ham.  Kjell kom ogsaa og blev der, han var saa glad I Berge, fra han var sjömand.  Orm var længe paa Grini og sat paa Akershus fra Nytaar til 8. mai, den siste tid dödsdömt.  Han er forlovet med Aase Thoring. 

Margrethe mistede helt sin höire arm, en granat traf deres hus I Bodö, istedenfor et engelsk fly.  Martha havde hendes 3 mdrs. Jon, et helt aar.  Da var Margrethe helt bra og greier sig nu med en ung pike, og sine söte smaapiker, Hanne og Ingrid; de er 10 og 9 aar gamle.  

Nu har jeg kanske skrevet alt dette för, da faar du tilgive mig, jeg var 83 för Jul.  Tante Elisa og jeg er like gamle.  Jeg var hos Elisa hendes geburtsdag.  Da sad vi 10 damer rundt bordet som alle var over 80, undtagen fru Jespersen.  Paa Olgas dag var det bare en anden og mig, men frk. Groth kom efter middag, da hendes niece kom hjem.  De har det godt med sine gode pleiersker og de er altid saa blide naar jeg kommer, de har ikke saamange veninder igjen.  Fru Jespersen var magelös flink.  Hun strikkede og hun sydde og fik alt færdigt og reist saa til sin svigerdtr. og skal vist ogsaa hjelpe den anden för hun kommer her igjen.  Og hun fik tid at besöke sine mange venner og slektninger og Bergesens (paa Furre).  Jeg syntes hun var som en god fe. 

Nu skal jeg fortsætte imorgen.

Fru Anna H.K. döde ifjor.  Hende kjendte jeg godt, hun var en söd dame.  Caspara Moe har jeg tapt helt af syne.  Fru Jorund Forgaard taler jeg ofte med, hun er rik enke.  Fru Michaelsen döde ogsaa ifjor.  Arne er gift, paa sine gamle dage.

Söndag.  Nu har jeg hört fra Schjöttsal.  De var begge klædt op hver dag og var noksaa bra, men vinteren havde ikke tilladt spaserture i fri luft, d.v.s. for Elisa.  Olga kommer ikke længer ene fra stol til sofa.  Jeg skulde hilse saameget.  Jeg er ikke kommet mig fra værelset ennu, men kommer mig for hver dag. 

De kjærligste hilsener til dig og alle dine.  Jeg synes at se den lille söte mindstegutten.  Jeg har lille Aagot fra hun var saa liten.  Hils din Far og Olga.  Gud velsigne dere alle.

Tante Laura.

Stavanger, 27.1.47.

Kjære Aagot!

Takk for kort og takk for brev.  Nu kan det godt være at jeg har skrevet för, jeg er ikke saa sikker I hukommelsen længer.  Jeg har været svært forkjölet længe.  Jeg har ikke været ute siden tante Elises begravelse.

Ja, idag har fru Jespersen været her og meldt at tante Olga er vandret herfra inat, efter at have været uten bevidsthet et par dage.  Det var godt at hun fik vandre nu.  Hun har ventet taalmodig og stille paa avlösning.  Saa taalmodig og saa snil.  Det har været saa gjildt at besöke dem altid, og især efter at Tante Elisa blev mer taus og stille.  Ja, Olga var storartet og har sin skjebne stilfærdig.  Og de var heldige som fik saa god hjælp og tilsyn.  Lisebeth loved sig selv at hun aldrig vilde forlade dem og hun faar nok engang sin lönn derfor.  Det er ganske vemodigt at jeg ikke mer skal faa besöge dem.  Om de var bundne til stedet, saa var det et vakkert hjemsted de havde, midt for lekepladsen, vid utsigt og godt at sidde ute i godt veir rundt huset.  Jeg haaper at de efterlevende faar tid at ordne med alle de vakre ting de havde.  Fru Jespersen kom her netop itide, saa hun fik være med at lette hendes siste dage.  Saa det lagede sig det ogsaa.  Og Marie Johansen er svært flink og snil og grei.  Jeg haaper at Nævnda lar dem faa pusterum etter et dödsfall og tar i betraktning den taalmodighed og hengivelse i sin skjæbne, de to söstre har altid utvist i alle ting.  Deres minde vil leve for alle oss, som har vandret der.  Og de havde mange gode trofaste venner.  Men vi var alle gamle nu.  Saa tiden at vandre er nok nær for alle oss.  Maatte vi alle mötes hjemme.

Ellers har vi det bra alle.  Svært koldt har vi det.   Vi har nu havt lidt sne, den förste i vinter.  Ellers har det været barfrost, koldere enn vi har været vante.  Alle mine har det travlt, saa jeg har sjelden besök.  Men vi har det svært godt her paa Solvang.  Her arbeides, repareres nu efter alle ödelæggelser fienden har gjort her.  Vi er bara 15 stk. her nu og bor i 3die etage, som var mindst ödelagt.  Saa har vi faat fri spisestuen i 1ste og kjökkenet i kjelderen.

Til min glæde kom Sigfrid en dag og besökte mig.  Hun er svært flink, det er Ruth ogsaa.  Jeg har ikke været ute hos dem isommer.  Det blir ikke noe arbeide med mig nu længer, dagene gaar saa fort, jeg faar ingenting gjort.

Fru Jespersen er en meget söt dame; hun bad mig hilse dig saameget, hun havde telegraferet til din Far.  Sist viste hun mig brevet din far havde sendt hende, det var rörende.  Gripende.  Er han nu den siste av den store flokk?  Jeg husker ham og hans bror Hakon gik her rundt hele byen og besökte gamle kjendte steder og var saa fornöyide, det var ganske gjildt at möte dem, de var som unge igjen.  

Har du tid saa skriv til mig igjen og fortæl om alle de kjække söte barnene dine.  Og lev saa vel du og din mand og alle de elleve.

De kjærligste hilsener for dere alle og din far.  

Fra din gamle Tante Laura Eik. 

Solvang 20.10.1947.

Kjære Aagot!

Netopp kommet hjem fra avstemningen i valglokalet, ligger her brev fra dig og det skal besvares straks.  Jeg blev saa glad over at efra dig og at alt var vel.  

Jeg savner Olga og Elisa, jeg gik altid og saa om dem.  Dette aar har jeg ikke kunnet gaa noget sted.  Det har været sykehuset at besöke helst.  Operasjon og siden stadige röntgenbehandlinger.  Men jeg har intet ondt, jeg er bare blit meget daarlig tilbens, og desuten hindrer mit hjerte mig i at gaa bakker og trapper.  Men vi har heis (elevator) her, saa om jeg bor I 3die etasje gaar jeg aldri i trapper. 

Vi er nu fuldt hus fra September av og reparasjonene er straks over.  Det var en stor og langvarig affære, de havde ödelagt meget, huller i dörene (Teakdörer), ja allersteds.  Reparasjonen har kostet meget mer enn opförelsen av vort fine hus, det fineste aldershjem i Skandinavia.  Men nu skal her blive som för.  Kapellet (i kjelleren) er ikke ennu innviet efter reparasjonen (det var delt I tre celler).  Det blir ikke lett at maatte gaa ned der igjen, det var ikke faa som endte sit liv dernede I kjelleren.  Maatte vi bare nu faa varig fred!  Det give Gud!

Saa dere har husmangel hos dere ogsaa.  Og du skal bli Bestemor!  Jeg synes ikke det er saa længe siden du reiste hjem herfra og fik din förste gutt.  

Tiden gaar med stormskridt – og jeg er snart 85 aar.  Nu har jeg bare Christian og Cici igjen.  Chr. har nu bara Egil, 16 aar hjemme, de andre er:  Diddi gift med Börge Östbo og har 2 smaa: Berit og Kirsten.  Johan, Farens höire hand, gift med Gunvor, en liten ivente.  Else, lærerinde I Oslo folkeskole.  Chr. Olav, elev ved et 4aarig Kemi institute I Amerika 22 aar.  Harald döde Julen 1940.  Hans enke giftet sig to aar efter med Dr. Edvard Heggbom, 1 sön, Edvard 3 ½ aar.  Haralds Ragnhild studerer i Oslo, var i hele sommer i Grenoble for sprogets skyld.  Kirsten 16 aar har ennu 2 aar igjen til artium.  Cici strever for livet arbeider for tuberkulosen og for bladet “Farmand”.  Hendes dtr. Mette er gift med H.P. Nesvold og de skal begge ta eksamen som læger næste aar.  De har en liten gut, som ennu ikke er döpt.  Joh´s Floor studerer I Kjöbenhavn, blir færdig næste aar.  Snil gut.  Det var mine barn, barnebarn og “olde”barn.

Og jeg sidder her og kan f.t. intet gjöre p.gr. av en arm jeg fik i ulag ved al flytning opp og ned under reparasjonen, heldigvis venstre.  Jeg hörer mindre og ser mindre, saa jeg er ikke noget for mine medsöstre her til selskap, men allesammen er snille gode damer og vi har ofte hyggeaftener med höitlæsning og sang.  Her er altsaa noen yngre ogsaa, forretningsdamer, som fik komme her da  det I begyndelsen ikke var saa mange som meldte sig.  Men nu kom her nogle skröpelige ind, dog ingen er sengeliggende.  Frk. Kluge  88 aar og jeg er de ældste, ellers er her bare et par som har fyldt 80. – Ja, nu er du lei av dette.

Unge Hans Överland, min brorsön, forlot sin gode stilling som lensmand I N. og reist tilsjös.  Under krigen blev han tatt av fienden og maatte lose for dem under hele krigen, prövde at komme fra dem, men blev tatt igjen og blev ikke fri för de drog herfra.  Han er gift igjen med meget kjæk dame i Odda.  De var her i Orms bryllup ifjor.  Orm blev gift med Aase Thoring; de bor hos hendes mor, hun var yngste barn.  De venter en liten.  Orm er 1ste styrmand paa en av de störste kystbaatene vore og er som han altid har været, snil og god.  Martha g. m. Tandlæge Aanestad er snil og flink og har en dtr. Inger Johanne som g. p. husholdningsskole og Einar studerer I Oslo og Kjell 15 aar.

Er du lei?  Inger Johanne (Tulla) er gift med en Sandnæs-mand og har en yndig liten pige.  Margrethe gift m. skogmester I Bodö, blev truffet av en granat som streifet deres hus og fik höire arm avrevet ved skulderen.  Martha tog hendes lille 3 mdrs Jon og havde ham et aar, smaapigene var hos Bestemor i Oslo.  Nu er alt godt og vel og det siste jeg hörte var at hun gik alene med huset uten hjelp.  Flink pige.  Berge Överland kom hjem fra Montreal Juletiden, ansat I Oslo som Sjömandsprest, 2 sönner 1 datter.

Ja, jeg har mange, og saa deroppe har jeg dere mange at huske paa naar jeg om aftenen skal lægge mig og mine I hans hand, som aldrig sine forlader.  Jeg er den ældste i en stor slægt nu.   Jeg beder bare, at vi alle maa faa samles hjemme efter vort Jordlivs slut.  For Jesu skyld!

Nu er du lei og nu skal jeg slutte.  De kjærligste hilsener og gode önsker for dig og alle dine fra din gamle grandtante Laura Eik.

Jeg blev saa glad for dit brev!

Stavanger 1.11.47.

Kjære kjære Aagot!

Takk for kortet som din kusine fru Jespersen kom til mig med og takk for det kort jeg fik pr post, dagen efter.  Det var overmaade hyggeligt at höre fra dig.

Tante Elisa fik slag og blev bragt paa sykehuset, hvor hun döde straks efter.  Jeg gik til Tante Olga for at sidde hos hende, mens de alle var med til begravelsen. Der kom ogsaa fru dr. Næs, og vi havde det meget hyggeligt, sang salmer og tiden gik fort til Lisebeth kom hjem.  Fru Næs gik för de andre kom, hun drak kaffe paa kjökkenet og gik hjem. (Jeg har saa ondt av de söte menneskene!)  Saa kom 12-13 av de gamle venner og vi fik deilig kaffe og en masse deilige smörrebröd og kaker!  Men ingen kunde stanse længe av hensyn til Tante Olga som det gaar helst tilbage med.  Men det skriver fru Jespersen om.  Siden den dag har ikke jeg været ute.  Först en fot (en stortaa) som blev traadt paa i en buss og saa er hjertet ikke som det var för.  Det er vel ikke at undres over efter 84 aars arbeide.  Saa jeg faar ikke gaa ut alene mer, og da vi har havt det noksaa kaldt en tid, kommer jeg ikke ut for en tid.  Men jeg spiser og sover noksaa bra saa jeg har det helst bra.

Du er saa snil og fortæller mig om dine kjække barn og det er saa kjækt for mig at höre om dem allesammen.  Jeg ser ofte paa billederne som du i tidens löb har sendt mig.  Og mine tanker om aftenen gaar til slækt og venner alle steder, ogsaa til Vopnafjord, Seydisfjord og Reydarfjord, til din frar og dine söskende, og jeg ber Herren vil holde sin hand over dere allesammen.

Mine har det bra. – Berge Överland har vært sjömandsprest I Montreal I 7-8 aar og er nu kommet hjem for at være i sjömandsmissjonen i Oslo; 2 sönner og 1 pige.  Orm Överland giftet sig for et aars tid siden med Aase Thoring.  Inger Johanne giftet sig ogsaa paa den tid med Sverre? og bor paa Sandnes, og har en liten Solveig.  Martha Aanestad har været mindre bra forlöbne aar, men gaar oppe og strever det hun formaar, men hun har pige nu.  Inger Johanne 18, Einar snart 20, Kjell 15.  Min Christian bor paa sit kontor, er hjemme bare midt paa natten, tror jeg.  Men han har god hjelp av Johan, og de har mange kontorfolk og arbeidsfolk.  Saa Edith, som nu er alene med sin Egil (15 aar), hun siger at hun ser ham næsten ikke.  Manden sin altsaa.  Ja det er ikke greit, naar arbeidet holdes paa at vokse over en.  Jeg haaper og venter bare paa at han skal faa tid at tænke paa at her er ikke vort blivende sted, Gud give det!  Han er svært snil mot sin gamle mor.

Cici striver alt det hun kan for at hjelpe barna sine.  Mette blir færdig læge, haaper jeg, om halvannet aarstid.  Joh´s er i Kjöbenhavn og gaar paa skole – færdig ogsaa om 1 ½ aar.

Du faar vel breve fra Tante Sigfrid, jeg ser dem aldrig nu, men faar Jule- og geburtsdagshilsener fra dem.  De har det godt, strever alle hver med sit, flinke og kjække.  Kjell var inne og hilste paa Berge Ö. sist han var hjemme, han havde været hos Berge i Montreal et par gange.  Jeg liker Kjell saa godt, men de er vist like kjekke alle tre.  Og Ruth har to nydelige barn.

Jeg tænkte saa ofte paa dere disse tunge 6 aarene, men det gik altsaa taaligt for os alle.  For Stavanger (kanske helst for Solvang) er det en masse reparasjonsarbeide at ha utfört (vi bor f.t. i 3die etage, mens der arbeides med mange mand i kjeller og de to nedre etager.  Naar der er færdigt skal vi flytte ned, mens de reparerer her i 3die etage, og da först blir her orden i vort hjem.  Det blir vel engang i sommer.  Dörene har fienden boret huller i og de holder paa at sætte inn stykker.  Det er tykke Teakdörer.  Her er mange mand i arbeide.  Vi bor i 3die etage, spisestuen (som ogsaa for tiden er salong) er i 1ste, og kjökkenet i kjelderen.  Men her er elevator, dog er den ofte i uorden.  Det er ogsaa det prektige opfyringsværk i kjelderen, ofte i uorden.  Men vi er glade, vi 15 som har været holdt sammen, at vi er her og skal bli her den tid Gud ennu vil vi skal leve. 

Nu tænker jeg du er lei av dette, og jeg har da vist ikke skrevet noget som du gjerne vilde vite.  Jeg er ikke netop saa god som för, ser mindre, hörer mindre og husker mindre.  Men du faar være snil og bære over med dette jeg har skrevet og send mig, naar du faar tid, litt mere om de kjække barna dine, ogsaa de mindste.  Jeg har to barnbarnsbarn, Berit og Kirsten Östbö, Diddis barn.

Saa haaper jeg at dere maa ha det godt I alle maater.  Ondt at din Far ikke længer kan komme her.  Jeg mödte saa ofte ham og Hakon sist de var her, de vandret byen rundt og besökte barndomsminder.  Du maa hilse din Far, og din mand og alle dine kjække flinke barn.

Fru Jespersen er saa kjæk og ungdommelig.  Hun vil nu være her saalænge Olga trænger hende.  

Lev vel, kjære Aagot.  Tak for du tænker paa din gamle Tante Laura. 

MargreteSundby fik sin höire arm revet av ved en granat som drepte de to andre som var i huset, i Bodö.  Tulla reiste efter den 3 mdrs lille Jon og Marthe havde ham et helt aar.  Margrete er helt bra og arbeider like bra med bare venstre arm som för.

Jeg burde vist skrive om dette brevet som er saa stygt, men det blir vist ikke noget av, du faar ta det som det er og undskylde din gamle Tante. 

Solvang 6.12.1947

Kjære, kjære Aagot!

Tusen tak for dit brev, det glædete mit gamle hjerte at höre at alt var vel hos eder.  Du nævner ikke din Far, men jeg haaber alt er vel med ham ogsaa.  Jeg er bleven saa gammel og dum, men jeg kan dog gaa oppe hver dag.  

Vi har nu faat fuldt belæg paa vort hjem, og igaaraftes havde vi fest.  Biskop Skagestad innviet vort kapell, som nu er istandsatt efter al ödelæggelse.  Mange baade herrer og damer, og fin aftens, efter andakten i kapellet.  Saa nu er vort fine Solvang snart iorden igjen og vi er glade alle over atter at være samlede igjen.

Söndag skal Christians siste sön Egil konfirmeres, og hvis jeg er saa bra skal jeg derop da.  Ellers er jeg ikke ute.

Du skriver ikke om den lille nye er din eller nogen av dines, men Gud velsigne den lille, som altsaa ogsaa hörer dere til, og dere allesammen.  Ja det er kjært at tænke paa at jeg har slekt paa Island og jeg ber altid for mine kjære deroppe og de faa jeg har i Amerika hver aften.  Det er saa godt at vite oss alle i vor Guds varetekt.

Det maa være travlt for dig med bare de mindste hjemme, men jeg haaber at du er frisk og kjæk fremdeles.  Det er bra at din mand er bedre. Her er alt med det samme hos slægten.  Orm Överland, Styrmand paa Kong Olaf, gift med Aase Thoring, de venter en liten för Jul.  Han har saa kjæk kone og de var mine naboer, da vi boede I Butlersgate.  Cici striver haardt for at tjene noe for sig og sine.  Johs. blir færdig til sommeren.  Kjæk og bra gut.  Mette har en liten gut, som de har maattet overlate til andre, mens Mette tar sine dr.eksamen (til hendes store sorg).  Vi har havt det godt som har faat stelle vore barn selv, ikke sandt.  

Du maa være saa god at skrive.  Jeg vil saa gjerne faa höre fra dig, jeg tænker paa dig hver aften.  Jeg har bare Chr. Og Cici igjen nu, men jeg er saa glad for al de fire er hjemme og det er min snille, kjære mand ogsaa.

Paa Gausel har de det godt.  Du hörer kanske fra Sigfrid.  Hun er et mærkeligt menneske som kan række over saa meget og paa saa dyktig en maate, men hun har sin flinke Erna til at stelle huset og de har det fint.  Onkel Hans fik sin fortjenstmedalje i höst og det fortjente han.  Hjelm er gift, vet du, og har en liten Janneken.  Kjell er reist til Amerika.  Han blev saa glad i sin tante Martha og hendes barn, ja og Elisa da.  Han er saa kjæk, men det er de alle.  Per og Ruth er utrættelige.  De har to deilige barn, men det er umuligt at faa hushjelp derute, saa kanhænde Ruth maa innskrenke sit arbeide udad.  Ja de er flinke baade hun og hendes mor, men hjemmet er da det bedste Gud har gitt oss, ikke sandt?  Sender dig et lite utklipp, du kjender nok Ruth igjen, det er utmærket godt truffet og hun er lik paa saa mange.

Hans er prima i enhver henseende.

Dette blev en lang lekse; men jeg er saa glad i dem alle, ikke kjække snille Arne at forglemme.  Ham maatte jeg saa ofte bjerge, da han var saa altfor glad i at römme hjemmefra, og staa paa den höie broen over jernbanelinjen, vi hatte nærved.

Nu önsker jeg dere alle en velsigned Jul og sender eder alle de kjærligste og bedste önsker og hilsener fra Tante Laura.

85 aar 20.12.1947.

Jólakort – ódagsett

Kjære Aagot! – og allesammen.

Hjertelig takk for al opmærksomhet.  Det glæder mit gamle hjerte.  Avstanden er vist ikke saa stor længere?

Ja tak for al din kjærlighed Aagot!

Maa Gud velsigne dere alle.

Jeg önsker dere en god Jul – og alt godt I rigeligt maal for alle.

De kjærligste hilsener fra Tante Laura.

Kitty skrifar Aagot 1930

1930 – Kitty Johansen

Reydarfjord 13/2-30

Min kjære Aagot!

Har netop fået melding om forögelsen hos eder, – Hjærtelig til lykke med lille Abba!  Vilde ha ringet dig op igår for at höre, om der var noget mere du vilde få sendt med Esja, men fik ikke anledning til det – gik i „kvindeforreningen“.  I morges var mine tanker stadig hos eder – bad så Inga forsöge om det var muligt at få forbindelse – og fik så denne nyhed.  Glædeligt at alt er vel over – og at det blir pigebarn nu.  Gud give hun må bli eder til megen glæde. I dag (13de) er det 100 årsd.  siden min bedstemor og navne (Methe Dorthea Kristine Meidell) blev födt, altså lille Abbas tipoldemor.

Vi önsker ofte det var kortere mellem fjordene – nu vilde vi gjerne ha hjulpet på både den ene og anden måde. 

Stina reiser med Lagarfoss – hun skal nu til Jón B.  som netop er kommen til Eskif.  Hun har endnu ikke fortalt mig, at hun skal reise, jeg har bare ikke kunnet undgå at höre når hun taler i telefonen – for hun er „höi taler“.  Forleden var hendes Far i telef. og af hendes svar kunne jeg forstå de helst har villet få hende hjem uden tænder, men det vilde hun ikke.  Jeg er jo glad det trækker ud – for vi blir alene, Hilla og jeg – men på den anden side vilde jeg gjerne du kunne ha fået lidt hjælp af hende – men familien sætter sig kanske på bagbenene.  Har sagt Stina at du trængte hjælp (men ikke bedt hende) – så tænkte jeg hvis Árni tog mod hende – og bombarderet hende, at de tkanske kunde lykkes – för familien når i hende.

Olga kommer rimeligvis med Lagarfoss – for at hente Didda – som jeg håber dere låner os en tid – til bygging og alt sligt er over.  Hvor længe skal Ina bli?  Hun kan da ikke bli hos eder meget længer synes jeg – bedre at jeg tog hende en måned el. to – for at lette for eder – bare værst med Frida –synes hun kan ta på flestes nerver.  Ina må vel nu ha tænkt sig om hvordan og hvor hun skal besætte sig – hun er jo intet barn – og kan vel ikke tænke sig at ha det som nu – i fremtiden.  Brænd dette krads – så det ikke kommer i uvedkommende hænder.

Den 2/2 giftet Solborg Gunnarsd. Og Eiríkur(?) dr. Árnason sig – brylluppet stod på Grimstad – over 100 gjæster – Gunnar yngste – en sön (f.17/12) blev döbt Fredrik ved samme anledning.  Alle her (?) – Stina med. 

Imorgen begynder „sildekursus“ – vi er 30 elever  – delt i 3 hold – som skal nyde godt af dette. Jeg som aldrig har lært madstel – skal nu på mine gamle dage til.  Olga og Hilla skal også med.

På lördag skal her spilles komedie.  Far og Olga spiller med – O. kan fortelle dig om dette når hun kommer – og kanske diverse andet.  I kassen med keksen puttet jeg ned lidt gotteri til fordeling.  Et stykke blåt dunlærred som du skal ha til börnenes puder – så du havde bare lærred – sæt dette udenpå.  Her findes intet pent i små törklær som du talte om, sender lidt extra fint lærred til det  ? – det kommer bare lidt sent.  Også et gammelt mygt strikkestykke – til at ha under Lillemor.  Kanske Olga kan bli så heldig at få være med når hun blir döbt?

Vi har Bertelsen her – og har igår og idag været optat med at se på hans store udvalg af pröver – der er meget som frister, O. og H. har „svelget“ – og nyder godt af dette.

Venter Runa ind et par dage i nær fremtid – for at hvile sig lidt  – hun kaver jo så med syning dernede – alt vel hos Hakon og Bogga – B. er så flittig at skrive – H. ydest sjælden.  H. har godt arbeid – som nok varer fremover til i sommer – men blir sagtens mindre efter den tid.

Sörgeligt med Isl.bank – det kommer nok til at få mange og lange efterdönninger – Dette er „vand på regeringens mölle¨- passer så storartet – nu når de vil stifte en ny bank – Gud give der må bli en lösning på dette, en udvei, – så det ikke blir stands.  Dette kommer til at lægge en dæmper på – manges – feststemning – og blir andet end fest.  Det blir et minde-år – i en anden betydning end tænkt var.  Ja, det går op og ned i denne verden.

God bedring da og hils nu alle hver især – kys lille Abba fra Amma, og Gud velsigne hende og eder alle.  Alle her hilser eder og gratulerer!  Snorre fik nyheden da han kom hjem fra skolen og syntes det var kjækt – der nu var lige mange gutter og piger.  S.  er frisk og kjæk- vokser så kolosalt i vinter.

Masser af kjærlige hilsener – fra din heng.  Mor

Hils Ina!